Mandag, juni 20, 2016 - 07:29

Stor hæder til Minik Dahl Høegh

Minik Dahl Høegh blev kåret som den bedste spiller ved De Pan Amerikanske Mesterskaber. Han blev også turneringens topscorer
Foto: Pan Am Handball Federation
Den grønlandske håndboldspiller blev kåret til turneringens bedste spiller ved De Pan Amerikanske Mesterskaber
 

Minik Dahl Høegh blev ved ceremonien efter de afsluttende kampe om guld, sølv og bronze kåret til turneringens bedste spiller ved De Pan Amerikanske Mesterskaber. 

Han blev også hædret som De Panamerikanske Mesterskaber 2016s topscorer med 56 mål. 12 af dem på straffekast. Minik Dahl Høegh kom også på All Star-holdet.

All Star-holdet

  • Målmand Mathias Schultz, Argentina
  • Højre fløj Fabio Schiuffa, Brasilien
  • Venstre fløj Felippo Borges, Brasilien
  • Playmaker Sebastian Simonet, Argentina
  • Streg Estaban Selinas, Chile
  • Højre back Rodrigo Salinas, Chile
  • Venstre back Minik Dahl Høegh, Grønland

Læs: Grønland storsejrede over Puerto Rico

Efter resultaterne ved finaledagen ved De Panamerikanske Mesterskaber i Buenos Aires i Argentina er det kun medaljerækkefølgen i top tre, der er blevet ændret på. De tre lande er de samme og altså også de tre lande, som skal igen skal med til verdensmesterskaberne. Verdensmesterskaberne spilles i Frankrig i januar 2017.

Brasilien vandt
I 2010, 2012 og 2014 vandt Argentina foran Brasilien og med Chile som nummer tre. 2016 blev der lavet om på rækkefølgen. Guld til Brasilien, sølv til Chile og overraskende kun bronze til Argentina.

Læs: Grønland fik sikker sejr over USA

Placeringerne ved dette års mesterskaber:

  • 1. Brasilien
  • 2. Chile
  • 3. Argentina
  • 4. Uruguay
  • 5. Grønland
  • 6. Puerto Rico
  • 7. Mexico
  • 8. USA
  • 9. Colombia
  • 10. Canada
  • 11. Guatemala
  • 12. Paraguay

Læs: Interview: Spillerne ærgrer sig over misset semifinaleplads

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit