Stop fabriksejernes udhuling af fiskernes erhverv

Fabrikkerne skal ikke selv skaffe fisk til til produktionen. Det er fiskernes opgave, siger Karl Lyberth, Siumut

Karl Lyberth: - Fabriksejere skal ikke agere fiskere og udhule fiskernes indtjeningsmuligheder. Foto: Leiff Josefsen

Arctic Green Food har anskaffet sig flere fartøjer til indhandling af torsk, hellefisk og krabber til deres egen fabrik i Maniitsoq. Efter forlydender har krabbefabrikken i Narsaq ligeledes også anskaffet sig et krabbefartøj til indhandling til deres egen fabrik, oplyser Siumuts medlem af Inatsisartut Karl Lyberth.

- Dette er yderst problematisk. Det må straks stoppes, at fabriksejere agerer som fiskere og på den måde udhuler fiskernes indtjeningsmuligheder, især i en tid med så skrappe restrikstioner indenfor næsten alle fiskearter, siger han.

- Fabriksejerne skal beskæftige sig med produktion og fiskerne skal stå for forsyning af fisk til fabrikkerne. Fabriksejerne må og skal ikke have mulighed for at anskaffe fiskefartøjer som ejere af indhandlingssted. Dette er ikke blot et hån mod fiskerne, men også i høj grad en udhuling af fiskernes i forvejen knappe indhandlingsmuligheder, mener han.

Powered by Labrador CMS