overblik

Støtte til forskningsprojekter inden for sundhed

En række projekter har fået bevilliget kolde kontanter af Naalakkersuisut - se projekterne og bevillingerne

Naalakkersuisoq for Sundhed Doris Jakobsen fra Siumut

Naalakkersuisoq for sundhed Doris Jakobsen fra Siumut har fredag godkendt uddelingerne til sundhedsforskning fra Sundhedspuljen under Departementet for Sundhed og Nordisk Samarbejde.

- Jeg er glad for den store interesse for sundhedsforskning og den store bredde, projekterne udviser. Og så er det dejligt, at mange ansøgninger er fra lokale forskere. Det lover godt for den udvikling af sundhedsvæsenet, jeg selv ønsker at stå for som naalakkersuisoq for sundhed, siger Doris Jakobsen i en pressemeddelelse.

Uddelingerne gik til:

  • Læge Carl Frederik Brandt Simony til et projekt om betændelse i hjertemusklen (purulent perikarditis). En lidelse med en høj dødelighed. Projektet blev støttet med 8.978 kroner til publikation af en forskningsartikel.
  • Læge Nadja Albertsen til et projekt om syfilis i Grønland i den sidste 5 års periode. Projektet blev støttet med 13.930 kroner til sammenskrivning af en artikel og udgifter til publicering.
  • Sociolog, ph.d. Christina Viskum Lytken Larsen støtte til dækning af udgifter i forbindelse med fremlæggelse af forskningsresultater på konference The 16th International Congress on Circumpolar Health – Focus on Future Health and Wellbeing, i Oulu i Finland i 2015. Ansøgningen blev støttet med 8.500 kroner.
  • Læge Louise Holm Schæbel til undersøgelse af mekanismer bag kostændringers betydning for udvikling af hjertekarsygdom. Projektet er støttet med 30.000 kroner til start af projektet.
  • Cand. scient Nina O. Nielsen til undersøgelse af sammenhængen mellem vitamin D status og udviklingen af sukkersyge i Grønland. Projektet er støttet med 50.000 kroner til og til løn i forbindelse med sammenskrivning af en artikel.
  • Herudover blev givet 40.000 kroner til afholdelse af en sundhedsforskningsuge i oktober 2015 i Nuuk. Støtten er givet til rejsetilskud til undervisere og ph.d.-studerende.
Powered by Labrador CMS