Gå til hovedindhold

Større frysekapacitet holder gang i fiskeproduktionen

Bygdeanlæggene i tre bygder i Nordgrønland, der plejer at lukke for indhandling og produktion på grund af fyldte fryselagre i løbet af foråret, har i år haft mulighed for at transportere større mængder færdigvarer til fryselagrene i Uummannaq

Bygdeanlæg og fiskere i Uummannaq distriktet nyder godt af, at Royal Greenlands fabrik i Uummannaq efter en renovering og ombygning nu har større frysekapacitet.

Bygdeanlæggene i Saattut, Nuugaatsiaq, Ukkusissat og Ikerasak, der plejer at lukke for indhandling og produktion på grund af fyldte fryselagre i løbet af marts eller april måned, har i år haft mulighed for at transportere større mængder færdigvarer til fryselagrene i Uummannaq, skriver Royal Greenland på deres hjemmeside. 

Derfor indhandler de lokale fiskere fortsat til deres respektive anlæg, og cirka 60 fabriksmedarbejdere fortsat i arbejde.

Producering af fisk
- Da vi har yderligere plads i vore fryselagre, tror jeg ikke, at vi lukker for indhandling i år, og kan producere frem til isen er væk, siger anlægsleder i Royal Greenlands anlæg i Ikerasak Elisabeth Filemonsen til virksomhedens hjemmeside.

Anlæggene i Saattut og Ukkusissat kan også fortsætte med at indhandle og producere hellefisk indtil skibene igen kan anløbe og tømme fryselagrene i bygderne.

Siden februar og frem til midten af april, har lokale fiskere fra bygderne med snescootere transporteret mere end 1000 paller færdigvarer af hellefiskeprodukter fra bygdeanlæggene i Saattut, Nuugaatsiaq, Ukkusissat og Ikerasak til fryselagrene i Royal Greenlands fabrik i Uummannaq, der åbnede igen den 28. marts i år efter en ni måneder lang renovering og udvidelse. 

Der er plads til 2200 paller på fryselagrene i Royal Greenlands fabrik Uummannaq.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER