Stenbideren på WWFs røde liste

DRs madmagasin Bitz & Frisk havde tirsdag aften stenbideren på menuen. En fisk, biologerne ikke ved ret meget om. 1. april ryger den på WWFs røde liste

I Grønland fiskede man i 2012 10.500 ton stenbider. Nu ryger fisken på WWFs røde liste over dyrearter, man skal være obs på
Offentliggjort

I Tyskland og i Sverige betragtes stenbiderrognen som en truet dyreart. I Danmark og i Grønland blandt andet er der ingen kvoter på stenbiderrognen. Det på trods af, at man ikke ved noget om fisken. Måske er vi ved at udrydde den, for vi ved ikke, om stenbiderindustrien sker på bekostning af bestanden.

I programmet Bitz og Frisk, et madmagasin på DR1, der tirsdag aften satte fokus på stenbiderrognen, oplyses det, at antallet af stenbidere, der gik i nettet i både Norge og i Canada er gået tilbage. Det opleves også i Island, hvor man i 2013 fiskede 4.500 ton - og hvor man i år kun anbefaler, at man fanger 970 ton. Hos os i Grønland er stenbiderfiskeriet til gengæld mangedoblet fra 1.200 ton i 2000 til 10.500 ton i 2012.

- Hold jer fra stenbiderrogn, der er tale om truet en dyreart - eller muligvis en truet dyreart, lyder det fra generalsekretær for WWF Gitte Seeberg som optakt til programmet.

Og for første gang er man ved at kortlægge stenbideren. Det sker på Grønlands Naturinstitut, hvor forsker Rasmus Hedegaard til magasinet fortæller, at man så at sige intet ved om stenbideren. Man ved eksempelvis ikke, hvor ofte hunnen gyder. Sker det kun en gang? Hvor gammel er hunnen, når den gyder? Hvor stor er bestanden?

- Alle de grundliggende ting om fisken, ved vi ikke. Og det kan være et problem, hvis man har et fiskeri, der udvikler sig ret hurtigt, siger Rasmus Hedegaard, blandt andet.

Om fiskeriet er bæredygtigt, ved man ikke, og derfor har WWF verdensnaturfonden besluttet sig for, at stenbideren ryger på den røde liste for dyrearter, man skal være opmærksomme på.

- Vi er rigtig glade for meldingen om, at man er gået i gang med at se på MSC-processen for stenbider. Hvis den kommer på plads, ryger stenbideren af rødlisten igen. Problemet er i dag mangel på data, og det problem vil en MSC-certificering løse, siger WWFs miljøfaglige chef John Nordbo til Sermitsiaq.AG.

MSC står for Marine Marine Stewardship Council og er et mærke, som tildeles bæredygtigt fiskeri.

Du kan se hele programmet her

Powered by Labrador CMS