Gå til hovedindhold

Stemmeoptælling: Det kan blive nattegyser

Valgresultatet fra Ittoqqortoormiit bliver efter al sandsynlighed det første der kommer tirsdag aften, hvor alle venter på valgresultatet. Selvstyret kan ikke sige noget om hvornår landsresultatet kan foreligge

Der var stort fremmøde i Nuummi Illorsuaq timersortarfik i Nuuk, hvor valghandlingen finder sted i Nuuk. Partiformænd og deres tilhængere afgav deres stemme og kan kun vente på at samtlige afgivne er talt op i aften eller inat.

- Valgresultatet var talt op ved 22-tiden i Nuuk til kommunalvalget. Men jeg tør ikke sige noget om hvornår vi er færdig med at tælle op. Vi bliver færdige med at tælle op i aften og forhåbentlig ikke i nat, siger valgleder i Nuuk Frederik Lundblad.

Samme melding kommer fra indenrigsafdelingen i selvstyret, der står for koordinering af optælling af valgresultater, der løbende vil blive lagt ud på hjemmesiden www.valg.gl.

- Det er umuligt at forudse, om det foreløbige resultat vil komme til at foreligge før eller efter midnat natten mellem tirsdag og onsdag, oplyser selvstyret.

Koalitionsforhandlinger

Valgresultatet fra Ittoqqortoormiit bliver meget sandsynligt det første valgresultat, der bliver lagt ud, da de er to timer foran i den østgrønlandske by. Derefter kommer valgresultaterne løbende i løbet aftenen.

Stemmeprocenten var på 72,9 procent ved sidste valg til Inatsisartut, hvor Siumut med 325 flere stemmer end Inuit Ataqatigiit satte sig på førerpositionen i Naalakkersuisut.

Formand for Siumut og Naalakkersuisut Kim Kielsen sagde til AG for nyligt at han vil respektere at det største parti efter valget skal stå i spidsen til koalitionsforhandlingerne. Men han gav ikke noget klart svar om han vil sidde i koalition hvis IA bliver det største parti efter valget.

- Lad os først se valgresultatet, lød kommentaren fra Kim Kielsen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER