handicapcenter

Stedet hvor man henter kræfter

Det kommende landsdækkende handicapcenter i Sisimiut har fået sit navn.

Pissassarfik. Det bliver navnet på det nye handicapcenter i Sisimiut.

- Pissassarfik betyder stedet, hvor en angakkoq (åndemaner) og dem der vil være angakkoq, tager hen for at hente kræfter - både fysiske og mentale kræfter, skriver naalakkersuisoq for sociale anliggender, Sara Olsvig (IA) i en pressemeddelelse.

Der har været en række forslag til navnet, hvoraf dette altså blev valgt.

- Det nye handicapcenter skal være et center, hvor borgere, deres pårørende og socialfaglige medarbejdere kan modtage træning, rådgivning og vejledning og vi finder, at ordet Pissassarfik passer perfekt til dette formål.

Powered by Labrador CMS