angreb

Statsminister Löfven: Sverige er blevet angrebet

En lastbil er kørt ind i en menneskemængde i det centrale Stockholm. Mindst tre personer har mistet livet.

Sverige er blevet angrebet, siger landets statsminister, Stefan Löfven, efter at en lastbil fredag eftermiddag er kørt ind i en menneskemængde i det centrale Stockholm.

- Regeringen gør alt for at støtte myndighederne, som er i gang med arbejdet, siger Stefan Löfven.

- Nu opfordrer vi offentligheden til at være opmærksomme og lytte til politiets oplysninger.

- Politiet siger, at der er mindst to omkomne. Mine tanker går til ofrene og deres familier, siger Löfven.

LÆS: Lastbil kører ind i menneskemængde i Stockholm

Säpo, det svenske sikkerhedspoliti, har oplyst, at mindst tre mennesker er omkommet.

Statsministeren er nu på vej til Stockholm for at håndtere situationen, siger han til pressen.

Der er indkaldt til et hasteråd i Riksdagen.

Lastbilen kørte ind i menneskemængden på Drottninggatan og fortsatte ind i et indkøbscenter.

Ifølge Aftonbladet er lastbilen stjålet tidligere fredag.

Powered by Labrador CMS