Sprogdebat
Sprogfejde splitter Inatsisartut
Også uden Partii Inuit kan politikerne sætte ild til sprogdebatten og slås om definitionen af, hvornår man er ægte grønlænder
Det skete under en til tider giftig - og følelsesladet - debat om det grønlandske sprog. Anledningen var et omdiskuteret lovforslag om markedsføring, som i 11. time er blevet ændret, så det ikke længere er et krav, at reklamer skal være grønlandske.
- Politikerne skal ikke blande sig i, hvordan private firmaer driver forretning og reklamerer for deres varer, lød det fra Demokraternes dansktalende ordfører, Michael Rosing.
Landets kommercielle virksomheder er tilfredse med, at naalakkersuisoq for erhverv, Siumuts Vittus Qujaukitsoq, og hans embedsmænd har lyttet til erhvervslivets ønske om at bløde op på sprogkravet i markedsføringsloven.
Men debatten i Inatsisartut udløser også bange anelser. For spørgsmålet er, om Naalakkersuisut i sidste ende har flertal.
- Siumuts, Partii Naleraqs og IAs holdninger under debatten til igen at skærpe sprogkravet kan få alvorlige konsekvenser for erhvervslivet, påpeger Karsten Lyberth-Klausen.
Han er sekretariatschef i Grønlands Erhverv (GE), som indtil denne weekend hed Grønlands Arbejdsgiverforening (GA).
Hvorfor sprogkravet kan få alvorlige konsekvenser, og hvordan de forskellige partier positionerer sig, kan du læse om i ugens AG, der netop er kommet på gaden eller som kan købes her: