Ugens aviser

Her kan du få de nyeste aviser med det samme. KØB E-AVISEN HER!

Foto fra kampen mellem Malamuk og E-54. Foto: Saalamiit Møller Lorentzen

Foto fra kampen mellem Malamuk og E-54. Foto: Saalamiit Møller Lorentzen

G-44 og FC Malamuk mødes i finalenSAK og E-54 nåede ikke længere end til semifinalerne ved GM i fodbold i Qeqertarsuaq.

Af redaktionen 14-08 2009 - 23:33

FC Malamuk fra Uummannaq nåede finalen efter en sejr på hele 4-0 (2-0 ved pausen) over E-54 fra Nanortalik.

Stort set i hele første halvleg var FC Malamuk toneangivende, hvor holdet leverede et meget bevægeligt og effektivt kombinationsspil på midtbanen, suppleret med flot anvendelse af fløjene. Og holdet formåede på denne måde at bringe sig foran 2-0.

FC Malamuk var også i anden halvleg det hold, der havde klart bedst styr på det organiserede spil, og i løbet af de sidste fem minutter satte Uummannaq-spillerne tingene på plads ved at score til 3-0 og 4-0, lyder analysen fra Grønlands Boldspil Union (GBU).

Medvind på banen
Hjemmeholdet G-44 fra Qeqertarsuaq kom i finalen efter en 3-2 sejr (0-1 ved pausen) over Sisimiut-holdet SAK.

SAK havde i 1. halvleg vinden som medspiller og bekyndte kampen med et lille overtag. Efter 15 minutter fik holdet tilkendt straffespark, som Pavia Mølgård skulle sparke. G-44 målmanden reddede i første omgang, men SAK-spilleren sendte returbolden i nettet til 1-0 føring.

Stille og roligt fik G-44 bedre styr på spillet. Specielt erobrede holdet midtbanen og spillede sig frem til et par store chancer, men SAK holdt føringen til pausen.

G-44's dygtige og effektive midtbanespil fortsatte i 2. halvleg. Og indenfor et minut omkring midten af halvlegen scorede G-44 to gange. Og det udløste endnu mere liv på tilskuerpladserne.

10 minutter før tid scorede Zakorat Zeeb til 3-1 på et flot langskud, men SAK formåede dog i slutminutterne af få skabt fornyet spænding ved at reducere til 2-3.

N-48 slog NUK
N-48 fra Ilulissat slog hovedstadsholdet NUK 1-0 (0-0 ved pausen) i opgøret om 5. og 6. pladsen.

Selvom N-48 nok var favorit, kæmpede NUK så flot og effektivt, at N-48 først fik scoret midt i anden halvleg ved Karl Rosbach – dog var det en fortjent sejr til N-48, lyder vurderingen fra fodboldforbundet.

Kangaatsiaq slog Tasiilaq
I opgøret om syvende og ottendepladsen slog KB-84 fra Kangaatsiaq ATA fra Tasiilaq 6-3 (3-0 ved pausen).

Med tre mål i begge halvlege og med en 4-0 føring før ATA fik reduceret, forsvandt spændingen om kampens udfald ret hurtigt.

KB-84 kan være yderst tilfreds med debuten ved et fodbold-GM. Dels blev det til to sejre, dels var holdet tæt på en plads i semifinalen. Samtidig er det værd at bemærke, at holdet gennem hele turneringen viste en meget positiv og konstruktiv tilgang til fodboldspillet, lyder vurderingen fra GBU.

Finalen mellem G-44 og Malamuk bliver spillet klokken 15.00, mens opgøret om tredje- og fjerdepladsen mellem SAK og E-54 finder sted klokken 13.00.

Kommentarer: Vejledning, regler og betingelser

Kommentarer slettes som:
* ikke opfylder kravet om at brugeren skal skrive sit fulde navn som brugernavn
* er grove, off-topic, bruge overdreven ulødigt sprog.
* omfatter angreb, fejrer død eller sygdom af enhver person.
* indeholder racistisk, sexistisk, homofobisk og andre nedsættende bemærkninger.
* er opfordringer og / eller reklame for personlige blogs og websites.
* er spam (du har indsendt lignende kommentar andetsteds på webstedet).
* primært har til hensigt at provokere andre kommentatorer eller personale på Sermitsiaq.AG.

Sådan kommenterer du !

For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).

Du kan også bare skrive din kommentar og udfylde navn- og e-mail-feltet. Inden kommentaren indsendes vil du blive bedt om at oprette dig som bruger (2). Skriv til soren@sermitsiaq.ag, hvis du har problemer.

Skift by

Mere info Mere vejr Vejret  |  NUUK (Skift by)

Føles som 12°C Cloudy 16°C