Af redaktionen
26-07 2010 - 08:49
Ved VM for U20 damelandshold i Sydkorea spillede Grønland i dag mandag sin sidste kamp. Modstanderen var Australien, som blev besejret med ikke mindre end 36 – 15 efter en grønlandsk føring ved halvleg på 19-07.
Det betyder, at Grønland ender på VM’s 21. plads.
GHF’s formand Boas Møller beretter fra Sydkorea:
- Sejren blev sikret i 1. halvleg, hvor pigerne fra starten kæmpede for at afslutte dette års verdensmesterskab med manér. Holdet kendte intet til dagens modstandere, men på baggrund af Australiens ret store sejr over Hong Kong, ventede de grønlandske piger en tæt kamp. Inden for de første 12 minutter kom Grønland imidlertid foran med 9-2. Derfra kunne spillerne kæmpe for at holde føring til pausen, hvilket lykkedes perfekt. Efter pausen forsatte Grønland med at øge forspringet, og allerede 20 minutter inde i 2. halvleg, var pigerne foran med 20 mål. Derfra gjaldt det blot om at holde afstanden til de australske piger. siger GHF's formand Boas Møller fra Sydkorea.
Efter kampen blev Sara Egede udnævnt til Grønlands bedste spiller.
De grønlandske målscorere var:
Ivanna Holm 8
Mia Rasmussen 5
Sara Egede 5
Panu Grønvold 4
Naasu Tremel 3
Aili Pedersen 3
Najaaja Lyberth 3
Kathrine Mikkelsen 3
Christina Lange 2
Det grønlandske landshold rejser tirsdag fra Sydkorea efter en godkendt VM deltagelse. Holdet har haft mange lærerige håndboldoplevelser og ikke mindst nye kulturelle indtryk. De spillere som bor i Grønland forventes at komme hjem onsdag.





For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).