redaktionen | 17-03 - 16:03
Grønlands Håndbold Forbund og Paarisa underskriver Inuuneritta-partnerskabsaftale om håndboldskoler for børn og unge i sommeren 2010 og 2011, skriver nanoq.gl
Partnerskabet bliver indgået for at kunne tilbyde børn og unge mellem 9 og 15 år i seks kystbyer mulighed for at træne og spille håndbold under ledelse af veluddannede håndboldtrænere.
På håndboldskolen vil børn og unge sommeren 2010 og sommeren 2011 få tilbudt mange forskellige og spændende håndboldaktiviteter, samtidig med at spillere og trænere inspirerer dem til at leve et sundt og aktivt liv.
Grønlands Håndbold Forbund vil gennemføre håndboldskolerne med økonomisk støtte fra Paarisa i seks byer.
Sommer 2010 vil byerne Qaqortoq, Nuuk og Ilulissat få tilbudt håndboldskoler, mens håndboldskolerne som vil blive afviklet i 2011 stadigvæk er under forberedelse.
Paarisa bidrager med i alt 210.000 kroner fordelt over den to-årige periode.
Partnerskabsaftalen underskrives ved en højtidelighed torsdag den 18. marts 2010 kl. 10.00 i Paarisa, Hans Egedes Vej 5, 3900 Nuuk.