Af Noah Mølgaard
13-03 2010 - 12:11
De grønlandske badmintonspillere vandt ikke færre end 15 medaljer. De syv var af guld, fem af sølv samt tre af bronze. Seqqussuna F. Schmidt blev at blive tredobbelt mester hos ældre juniorer, da han vandt i herre single, double og mixdouble.
Det var også målsætningen inden Arctic Winter Games, at samtlige spillere skulle få en medalje med hjem.
– Vi er meget tilfredse med vore resultat og det er utrolig flot af Sequssuna Fleischer Schmidt at blive tredobbelt vinder, siger landstræner i badminton Bjarne Nielsen til Sermitsiaq.ag.
Langrend
Der var stafet i langrendskonkurrencerne, hvor det lykkedes for Johannes
Olsvig, Aqqalu Sandgreen og Angutitsiaq Lynge at vinde bronze hos
yngrejuniorer. Der blev løbet 3 gange 5 kilometer. Yukon vandt guld mens
samerne vandt sølv.
Yngrejuniorerne Navarana Davidsen, Camilla L. Hansen og Amalie Borup blev nummer fire ud af seks hold. Yukon vandt guld, mens sølvmedaljerne gik til Alaska og Nordvestterritoriet vandt bronze.
Ældrejuniorerne hos pigerne sluttede på femte pladsen. Det grønlandske hold består af Nadia Olsen, Ajaaja Sandgreen og Malu Olsen. Konkurencen blev vundet at den russiske provins Yamal, mens Alberta vandt sølv og Alaska bronze.
Ældrejuniordrenge blev nummer fire. Konkurrencen blev vundet af samerne, mens Yamal vandt sølv og bronzen gik til Alaska.
Fodbold
Yngrejuniorer i fodbold sluttede turneringen uden medaljer efter en ellers
flot start i turneringen. De tabte i semifinalen mod Yukon med 2-3 som de
ellers havde slået med 3-2 i indledende runde.
Yngre juniorerne tabte til Alberta i bronzekampen fredag aften med 0-1. De har ellers slået Alberta med 3-1 i indledende runde.
Ældre juniorerne har spillet sig frem til finalen, da de slog Yukon med 2-0 i semifinalen fredag. De skal nu møde Alberta i finalen, som de har tabt til med 2-3 i indledende runde.
Bordtennis
Bordtennisspilleren hos yngre juniorer Maren Jensen sikrede endnu en medalje
fredag, da hun vandt guld i dame single. Maaliaana Wille vandt bronze i dame
single. Sivert Olsen vandt bronze i herre single hos yngre juniorer
Anders Jensen vandt også bronze i herre single hos ældre juniorer.





For at kommentere, skal du registrere dig som bruger. Hvis du allerede har f.eks. en Facebook-profil, kan du let komme i gang bare ved at trykke på Facebook-ikonet (1).