Spindoktor-sag bliver forlænget

Inden medlem af Inatsisartut for Demokraterne Palle Christiansen om få dage stempler ud af Inatsisartut for sidste gang i denne omgang for at flytte til Danmark, når han lige at sende yderligere to spørgsmål afsted mod Naalakkersuisut-formand Aleqa Hammond fra Siumut.

Det sker, fordi han stadig leder efter svar i forbindelse med Naalakkersuisuts rodede ansættelsesforløb vedrørende Julie Rademacher, nu tidligere spindoktor for Naalakkersuisut-formanden, som den 15. september fortalte til Sermitsiaq.AG, at hun trækker sig fra jobbet som pressekoordinator.

Læs "Julie Rademacher går"

Palle Christiansen stiller nu disse paragraf 37-spørgsmål:

• Kan Naalakkersuisut bekræfte, at det ville være et usagligt hensyn at ansætte en bestemt person som særlig rådgiver, i en stilling som fx pressekoordinator, hvis formålet er at belønne partipolitiske fortjenester eller lignende, og at dette derfor ville kræve særlig hjemmel?
• Vil det forhold, at en person uden at tage sig betalt herfor har ført valgkamp for et parti, alt efter omstændighederne, kunne have karakter af 'partipolitiske fortjenester eller lignende'?

I begrundelsen for sine spørgsmål skriver Palle Christiansen:

’I den redegørelse, som Naalakkersuisut har bestilt fra sin advokat vedr. ansættelsen af en pressekoordinator for formanden for Naalakkersuisut og afskedigelsen af selvstyrets retschef, skriver Naalakkersuisuts advokat i indledningen, på side 5:

”I Danmark og i en lang række andre lande har særlige rådgivere været tilknyttet ministrene gennem en længere årrække. I Danmark er der udfærdiget hele 3 betænkninger om forholdet, der alle konkluderer, at der ikke er noget ulovligt og betænkeligt ved, at en minister ønsker særlige rådgivere, der evt. deler ministerens politiske synspunkter, eller hvor der blot er en god kemi mellem ministeren og den pågældende.”

Hvad Naalakkersuisuts advokat, Niels Hansen Damm dog i indledningen glemmer at oplyse, er en særlig rådgiver ifølge de nævnte betænkninger ikke uden særlig hjemmel kan ansættes, hvis formålet er at belønne partipolitiske fortjenester eller lignende. (Dette fremgår af afsnit 8.4.5. i Betænkning nr. 1354 om Forholdet mellem minister og embedsmænd fra 1998, og det fremgår af s. 172-173 i Betænkning nr. 1443 om Embedsmænds rådgivning og bistand fra 2004).

Det kan undre, at Niels Hansen Damm ikke berører netop den problemstilling, særligt da det på side 6 i Niels Hansen Damms redegørelse oplyses, at den person, som formanden for Naalakkersuisut ønskede ansat i stillingen som pressekoordinator, arbejdede gratis for Siumut under den dengang netop overståede valgkamp’, skriver Palle Christiansen.