Danmark

Spædbarn efterladt på p-plads

Et nyfødt pige er i kritisk tilstand efter hun blev fundet på en p-plads i København

Opdateret klokken 9.30

Der er fundet efterladt nyfødt spædbarn i København i Sydhavnskvarteret skriver Københavns Politi på Twitter.

Der er tale om en nyfødt pige. Hun er indlagt på Rigshospitalet og er i kritisk tilstand.

- Den ansatte bliver opmærksom på hende, fordi hun græder, siger vicepolitiinspektør ved Københavns Politi Jesper Bangsgaard.

Der er på nuværende tidspunkt ikke informationer om, hvor længe hun har befundet sig på stedet.

Politiet kan heller ikke oplyse, hvor på parkeringspladsen pigen er blevet efterladt, eller om hun har været svøbt i noget.

- Det er noget, der er forholdsvis nyt, så vi er ved at finde ud af alt, hvad vi kan lige nu, siger Jesper Bangsgaard, som også fortæller, at området omkring findestedet er afspærret, mens politiet arbejder på stedet.

Politiet oplyser, at der bliver efterforsket i området omkring parkeringspladsen og en naturlegeplads i området. Der vil være afspærret i "nogle timer endnu", skriver politiet på Twitter.

Powered by Labrador CMS