Sommerlejr: Halu - her stortrives vi

Foreningen Grønlandske Børn holder to sommerlejre i Grønland i år: Camp East i Ittoqqortoormiit og Camp West i Paamiut. Frivillige skriver fra begge lejre til Sermitsiaq.AG om deres oplevelser.

Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn
Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn
Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn
Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn
Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn
Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn
Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn
Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn
Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn
Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn
Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn
Sommerlejren i Camp East i Ittoqqortoormiit - Nicola Abraham, Foreningen Grønlandske Børn

Denne er blog nummer to fra Camp East og er skrevet af Nicola Mündemann fra Tyskland:

Halu Igen!

I sidste uge fortalte jeg om vores første dage på Camp East, hvor vi laver sommeraktiviteter for børn og unge I Ittoqqortoormiit.

Jeg fortalte om vores forberedelser i Island, ankomsten til Grønland og om vores første indtryk af og oplevelser i ittoqqortoormiit. Derudover fortalte jeg om de første highlights; vores kulturelle aften, som var den første gang vi rigtig mødte de lokale.

I denne uge vil jeg fortælle jer mere om vores arbejde med børnene, hvordan vores første uge er gået, og lidt mere detaljeret om hverdagslivet her i Ittoqqortoormiit, som har været meget interessant for os at opleve.

Aktiviteter

Mandag d. 16. juli startede vores aktiviteter for byens børn og unge. Siden da har børn og unge i Ittoqortoormiit hver dag kl 12-18 komme og deltage gratis i alle mulige forskellige aktiviteter. De kan altid vælge mellem nogle sportslige og aktive aktiviteter, og nogle kreative aktiviteter.

Vi frivillige glædede os enormt meget til endelig at komme i gang med arbejdet med børnene. Da vi endelig åbnede dørene kom mere end 60 børn og unge, og de er blevet ved med at komme hver eneste dag i denne uge, hvilket bare har været så dejligt. Vi har lavet mange forskellige ting i ugens løb; diverse lege såsom Zombie Ball og Fang flaget, gruppelege, parkour, bordtennis og akrobatik. Af kreative ting har man både kunnet lave smykker, origami, negle- og hårstyling, samt tegning og maling.

Stor motivation

Det har været fantastisk at se hvor motiveret og åbne børnene har været over for os og alle de aktiviteter vi tilbyder dem. Lige meget hvilken leg eller oplevelse vi foreslår, har de altid deltaget med stor entusiasme og engagement. Vi frivillige, som har forberedt alt dette, finder tiden med børnene utroligt givende, og det har været skønt at opleve, at de har kunnet lide vores idéer og at vores forarbejde har været det hele værd.

Hver dag, efter børnene har fået snacks, har vi tilbudt de større børn og unge en halv time med yoga og massage. De første par gange vi prøvede dette, var vi lidt nervøse for hvad børnene mon ville sige til dette. Vi havde planlagt at dette skulle foregå i et lille rum væk fra de andre aktiviteter, men pludseligt gik det op for os at der stod så mange børn og ventede på at deltage i yogaen, at vi måtte lave det i to omgange. Så efter nogle få gange, blev denne aktivitet flyttet over i den store hal, og næsten alle børnene deltog. Det var rørende for mig at se, hvor gode børnene var til at følge mine instrukser under yogaen, selvom jeg kun talte engelsk til dem, da jeg hverken taler grønlandsk eller dansk. De fulgte mit kropssprog imponerende præcist, hvilket var fantastisk at opleve.

Særlig udendørs dag

Om fredagen havde vi planlagt en helt særlig udendørs dag. Vi startede med at spille Ultimate Frisbee på kunstgræsbanen, og gik derefter tilbage til byen hvor et varmt bål og snobrød ventede. Både børn og voksne, som deltog, elskede denne aktivitet og hygge omkring bålet. Derefter var der skattejagt på programmet. Vi havde placeret hints, som skulle sende børnene videre til de næste hints, og på denne måde kunne børnene finde rundt i byen og hen til skatten. Børnene startede i tre konkurrerende hold. Undervejs indså vi dog hvor stor forskel der er på det (vest)grønlandske, vores to lejrledere fra Sisimiut, havde skrevet, og det (øst)grønlandske børnene talte, så pludselig løb børnene rundt og ledte efter ”en stor grøn stol” i stedet for ”et stort grønt fladt rum” (fodboldbanen), og det kom som en stor overraskelse for os internationale frivillige, at der kunne være så stor forskel på Øst- og Vestgrønlandsk.

En af de ting, der har rørt os i denne uge, er at opleve hvordan børn og unge i alle aldre har involveret og integreret hinanden, uden at bemærke størrelse, alder eller køn. I modsætning til hvad jeg kender fra andre børn f.eks. hjemme i Tyskand, hvor børn og unge ikke samarbejder på tværs af alder og køn, og hvor nogle altid bliver holdt ud, virker det her som om alle er velkomne og at de store hjælper de små.

Otte nationer

Efter en hel uge med aktiviteter for børn og unge, var der nu stadig et enkelt arrangement tilbage; lørdagsarrangementet for alle børn og voksne. Vi havde til denne aften arrangement en Familie-Legedag. Her havde vi lavet otte stationer, hvor grupper eller familier kunne prøve forskellige udfordringer, alle sammen opkaldt efter et bestemt land. Grupperne ”rejste” derfor fra station til station med et ”pas” til alle de forskellige lege og udfordringer, og til sidst blev der uddelt præmier til gruppen med det bedste navn, samt til den gruppe der først var færdig med at gennemføre udfordringerne.

  • I ”Australien” skulle grupperne lave parkour.
  • I ”Frankrig” skulle de tegne en gruppe- tegning, hvor den første person starter en tegning, og de næste fortsætter den.
  • I ”Grønland” kunne grupperne lave nogle af udfordringerne fra Inuit Games.
  • I ”USA” var der konkurrence i dåse-kast. I
  • ”Cuba” skulle grupperne få en blyant, der hang fast i en snor fra hoften, til at passe ned i en flaske.
  • I ”Brasilien” skulle gruppen balancere på gulvet, med et bestemt antal hænder, fødder, knæ, albuer mv. på jorden.
  • I ”Korea” skulle de lave parkour med bind for øjnene, hvor resten af gruppen skulle guide den enkelte gennem udfordringerne.
  • I ”Ægypten” kunne grupperne lave akrobatik og menneskepyramider.

Da jeg elsker at undervise børn i akrobatik og menneskepyramider hjemme i Tyskland, var jeg spændt på at se hvordan dette ville fungere i Grønland, hvor jeg ikke taler samme sprog som deltagerne. Men det fungerede rigtig godt. Både de tre-årige, teenagerne og forældrene fik plads i menneskepyramiderne, og grupperne var virkelig gode til at samarbejde.

Efter mere end ti dage her i Østgrønland, kommer vi tættere og tættere på de lokale og får langsomt mere indsigt i de lokales hverdag her i byen. En af de helt specielle oplevelser for mig, var narhvalfangsten, som vi var vidner til onsdag aften. Ved hjælp af fem til seks motorbåde, samarbejdede de lokale om at spotte og fange narhvalen, der var kommet ind i bugten. Ved brug af harpun blev narhvalen taget til den nærmeste strand, hvor halvdelen af byen mødte op for at fejre fangsten og for at dele kødet. På trods af at det var sent om aftenen, var børnene også med ude. Det var et imponerende syn for os, som ikke er vant til jagt og fangst. Det får os selvfølgelig til at tænke på forskellen mellem det, at tage ud i naturen og selv fange middagen, fremfor bare at gå ned i frysedisken i supermarkedet og vælge noget kød, som man ikke ved hvordan er blevet fanget og dræbt.

Hverdagslivet

Vi ser selvfølgelig mere og mere af hverdagslivet i Ittoqqortoormiit. Hvad sker der f.eks. med affaldet her i byen? Vi fandt ud af at grønlandske byer har ”dumpen”, hvor alt affaldet ryger hen, og at man i Grønland ikke har mulighed for at affaldssortere og genbruge, som mange af os er vant til hjemmefra. Det viser sig at der dukker mange spændende ting op på affaldspladsen, og der ligger også meget affald rundt i byen, så vi overvejer at lave en aktivitet med børnene, hvor vi samler affald og bruger det til at lave noget ud af det... kaldet upcyckling.

Det må være nok for nu, I hører mere fra os i næste uge.

Kærlig hilsen

Nicola Mündemann og resten af Camp West

Powered by Labrador CMS