Sommerlejr: Gæstfrihed, snobrød og dans

Foreningen Grønlandske Børn holder to sommerlejre i Grønland i år: Camp East i Ittoqqortoormiit og Camp West i Paamiut. Frivillige skriver fra begge lejre til Sermitsiaq.AG om deres oplevelser.

Camp West i Paamiut med blandt andet snobrød - Foreningen Grønlandske Børn
Camp West i Paamiut med blandt andet snobrød - Foreningen Grønlandske Børn
Camp West i Paamiut med blandt andet snobrød - Foreningen Grønlandske Børn
Camp West i Paamiut med blandt andet snobrød - Foreningen Grønlandske Børn
Camp West i Paamiut med blandt andet snobrød - Foreningen Grønlandske Børn
Camp West i Paamiut med blandt andet snobrød - Foreningen Grønlandske Børn
Camp West i Paamiut med blandt andet snobrød - Foreningen Grønlandske Børn
Camp West i Paamiut med blandt andet snobrød - Foreningen Grønlandske Børn
Camp West i Paamiut med blandt andet snobrød - Foreningen Grønlandske Børn
Camp West i Paamiut med blandt andet snobrød - Foreningen Grønlandske Børn

Denne er blog nummer to fra Camp West og er skrevet af Anne Kirstine og Josefine:

2. uge i Paamiut

Når vi nu kigger tilbage på vores første uge i Paamiut, betragter vi den som en prøveuge. Der er efterhånden kommet mere styr på aktiviteterne, og der er begyndt at opstå en rutine. Børnene kender os bedre nu, og stemningen mellem os alle er åben og tryg.

Lørdag var en travl dag, da vi både skulle afholde International Aften og til bryllup. De fleste af os var med i kirken og oplevede en vielse af et grønlandsk/færøsk par, udført af Grønlands kvindelige biskop. Derefter fulgte kaffemik, som flere af os også deltog i. Traditionen med kaffemik, og den afslappede tilgang til det at have gæster, er helt speciel, og vi var meget glade for at få lov at tage del i dette og brudeparrets helt særlige dag.

Flot pyntet hal

Den Internationale Aften stod gruppen af frivillige for, og var en ud af fire af vores lørdagsarrangementer, hvor vi inviterer hele byen.

Hallen var flot pyntet op, da de ca. 350 lokale begyndt at ankomme kl 18 til et væld af boder med velduftende mad, billeder og flag fra de frivilliges hjemlande. Aftenen bød også på græsk og argentisk dans, samt grønlandsk polka, for de danseglade, hvilket var til stor morskab for både dansere og iagttagere.

Efterfølgende har folk været meget søde med ros for vores initiativ, og flere har tilbudt deres hjælp til kommende arrangementer, hvilket er virkelig dejligt. Allerede følgende onsdag, hjalp flere lokale til, da hele byen blev inviteret til barbeque i det grønne i et samarbejde mellem Camp West, Familiecentret, Fritidsklubben og Kommuneqarfik Sermersooq.

Heldig med vejret

Arrangementet fandt sted ved en sø på vejen ud mod lufthavnen. Her var der mulighed for en lille tur i kajak, kano eller vandcykel. Vejret var heldigvis godt. Den sædvanlige tåge, som vi er blevet så vant til, var erstattet af solskin og en forholdsvis klar himmel. Vinden gjorde det til en udfordring at få gang i bålet, men det lykkedes til sidst med hjælp fra børnene.

Nogle samlede sten til bålpladsen, mens andre hentede brænde og snittede træspåner til optændingen. Bålet var en stor succes, og det var svært at få en plads omkring det, da det blev tid til at lave snobrød. Selv efter arrangementet officielt var slut, var det svært at få de sidste med hjem.

Knud og gæstfriheden

I løbet af dagen kom børn og voksne i alle aldre, og mens børnene styrtede rundt og spillede spil, fløj med drager mv., fik et par af de ældre en kop kaffe fra kørestolen. Initiativtagerne til arrangementet var Knud fra Familiecentret og Tim fra Fritidsklubben. De to meget engagerede mænd stod for livemusik, grillmad og sikkerhed ifht. sejlads på søen, mens vi stod for andre børneaktiviteter og snobrød. Dagen var en god mulighed for os alle til at komme ud i den friske luft, mens også for at samle børn og voksne i alle aldre. Fra de nærmest nyfødte til de besøgende fra alderdomshjemmet.

I morgen er vi så heldige at være blevet inviteret til aftensmad hos Knud. Vi er meget glade for den store gæstfrihed fra ikke mindst Knud, men også resten af Paamiutterne har udvist os, og vi føler os mere og mere som en del af byen. Nu håber vi at lære mere om den grønlandske kultur på lørdag, hvor vi håber på at kunne afholde grønlandsk aften.

Takuss

Vi glæder os til at kunne fortælle jer mere om vores oplevelser i Paamiut, men indtil da: Takuss fra Anne Kirstine, Josefine og resten af Camp West

Powered by Labrador CMS