Torsdag, februar 16, 2017 - 08:36

Solstorm malede vikingers himmel blodrød

Flere dokumenter fra vikingetiden viser, at himlen blev malet blodrød omkring år 992. Nyt studie peger på, at det skyldtes nordlys og kraftige solstorme
Foto: Knud Erik Christensen/Polnature
Flere dokumenter fra vikingetiden viser, at himlen blev malet blodrød omkring år 992. Nyt studie peger på, at det skyldtes nordlys og kraftige solstorme
 

En decembernat i år 992 – mens vikingekongen Svend Tveskæg regerede over Danmark - noteres det i annaler fra Sachsen i Tyskland, at "et uhørt mirakel" var blevet observeret.

- Pludselig skinnede et sådant lys fra nord, at mange mennesker sagde, at Solen var stået op, lyder det i annalerne fra Quedlinburg.

Ifølge et nyt studie var det uhørte mirakel i virkeligheden nordlys, som strakte sig langt sydligere på kloden end normalt på grund af en kraftig solstorm.

En solstorm er en form for eksplosion på Solen, som kan sende en storm af partikler ned mod Jorden. 

Partikelstormen forstyrrer Jordens magnetfelt og giver anledning til nordlys – og i vores moderne samfund kan solstorme have så voldsomme konsekvenser for teknologien, at Beredskabsstyrelsen for nyligt satte solstorme på listen over de største trusler mod Danmark.

I det nye studie har japanske forskere gennemtrawlet gamle dokumenter fra årene omkring 990-994. I både tyske, engelske og koreanske dokumenter har de fundet tegn på nordlys i form af beskrivelser såsom, at "himlen var blodrød" eller "den brændende farve blev set på himlen indtil morgenen".

- Vi fandt en klynge af nordlys-optegnelser fra slutningen af år 992, herunder samtidige observationer fra 26. december 992 i både Tyskland og Irland. Disse nordlys-optegnelser tyder på, at solstorme forekom flere gange i slutningen 992, fortæller den japanske forsker Hisashi Hayakawa fra Universitetet i Kyoto til Videnskab.dk.

Nordlys - eller polarlys, som det mere retteligt kaldes - ses normalt kun i et bælte omkring Nord- og Sydpolen. Men når voldsomme solstorme rammer Jorden, kan polarlys også blive observeret på sydligere breddegrader, forklarer lektor Heidi Korhonen fra Københavns Universitet.

- Det er meget interessant, at man tilsyneladende kan få informationer om fortidens solstorme fra historiske optegnelser og dokumenter. Især fordi vi også kender til andre tegn på kraftige solstorme på samme tid, tilføjer Heidi Korhonen, som forsker i Solen og andre stjerner, men ikke har været en del af det nye studie.

De andre tegn på voldsomme solstorme i 990’erne har forskere tidligere fundet ved at undersøge træringene fra gamle, japanske cedertræer og iskerneboringer fra Grønland. De mere end 1000 år gamle træstykker og iskerner indeholder særligt høje koncentrationer af stoffer, som kunne tyde på, at de er blevet udsat for en kraftig solstorm på Svend Tveskægs tid.

Både Korhonen og Hayakawa mener, at viden om fortidens solstorme er et vigtigt redskab til at blive bedre til at forstå og forudsige solstorme. De påpeger begge, at vores moderne samfund bliver mere og mere afhængig af teknologi, strømforsyning og satellit-kommunikation - og dermed mere sårbare over for solstorme.

- Polarlys på lave breddegrader var sikkert et forunderligt syn i 990’erne, men det var ikke en katastrofe. Hvis den samme begivenhed sker nu, kan de økonomiske og sociale konsekvenser være katastrofale, mener Hayakawa.

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit