Nuuk
Socialarbejdere: Vi er ikke robotter
Socialrådgivere i Nuuk blev udsat for lidt af hvert, viser studie, som netop er offentliggjort i udenlandsk tidsskrift. Blandt andet blev en dreng væk fra skolen – i et halvt år
Man må håbe, at tingene er blevet bedre.
Det er den følelse, de fleste nok sidder tilbage med efter at have læst det videnskabelige studie, som forsker og adjunkt på Grønlands Universitet, Steven Arnfjord, og forsker Lise Hounsgaard fra Sydjysk Universitet netop har fået offentliggjort i det internationale tidsskrift, Intersectionalities (A global journal of social work analysis).
Slap med at pjække
De to satte sig for fem år siden for at undersøge, hvordan det er at være socialrådgiver i Nuuk. De interviewede 15 ansatte, gennemgik deres rutiner og forsøgte at sætte sig ind i arbejdsgangene.
Og gik herefter gik de så i gang med at udfærdige den rapport, som altså nu udbredes til en større kreds.
I studiet kan man blandt andet læse beretningen fra en af de kvindelige socialarbejdere om en dreng, som over en meget lang periode slap af sted med at pjække fra skolen uden at voksne greb ind.
Mor kontaktet
- Jeg tog ud til skolen, fordi der var en dreng dér, som ikke var mødt op til undervisningen i et halvt år. Vi havde ikke modtaget nogen indberetning om det. Skolens leder kendte ikke drengen, og klasselæreren havde kun set ham et par gange. Viceinspektøren anede ikke, at han eksisterede. Så hvad skulle jeg stille op? lyder det fra en kvindelig socialrådgiver.
Det fremgår, at det efterfølgende lykkedes hende at lokalisere drengen hjemme hos moren, som angiveligt var ligeglad med, om sønnen passede sin skolegang.
Socialrådgiver-studiet skildrer de ansattes generelle arbejdsvilkår på en måde, som vil kunne give de fleste nervøse trækninger. Eller som en af de interviewede udtrykker:
- Vi er ikke robotter.
Læs hele historien, og se hvad der foregår af stort og småt i Nuuk. Nuuk Ugeavis kan du hente gratis her: