ROCK

Small Times Giants ligger nummer 1

Grønlandsk julesang er den mest downloadede på ITunes i Danmark

Small Time Giants ved optagelserne til Julehilsen til Grønland

Det var i går, at det sydgrønlandske rockband, Small Time Giants, udgav julesangen ”Angerlarlanga”. I dag er den allerede den mest downloadet sang på iTunes i Danmark, og er derfor nummer 1 på den samlede liste over downloadet sange.

Bandet har før toppet albumhitlisten, men det er nu første gang et grønlandsk band, har formået at toppe singlehitlisten.

- Det er virkelig overvældende, at se sangen er blevet modtaget så godt, siger bassist i Small Time Giants, Jakob Skovaa.

- Vi har fået så mange positive kommentarer, og opdagede at den begyndte at kravle op af hitlisten. Vi havde ikke engang forventninger om at den ville komme i top 100.

Ville ikke spille 'Last Christmas'
Sangen blev til i forbindelse med optagelserne til Julehilsen i Grønland. Damarks Radio spurgte om bandet ville spille et cover af 'Last Christmas'. Det afstod Small Time Giants dog fra og lavede i stedet for deres egen julesang.

- Vi har holdt jul i Danmark de sidste par år, så vi ville lave en sang om vores længsel hjem til stilhed, mørke og lyden af sne, siger Jakob Skovaa.

- Det er også første gang, at vi udgiver en sang på delvis grønlandsk, ligesom for at vise Grønland er hjemdestinationen

Powered by Labrador CMS