prisuddeling
Small Time Giants kan vinde flotte priser i Danmark
Det grønlandske band er nomineret til to priser ved prisuddelingen ‘Bands of Tomorrow Music Award’. Prisuddelingen foregår i slutningen januar i København
Small Time Giants, der med debutalbummet 'Stethoscope' både har taget publikum og anmeldere med storm, er nomineret til to priser ved award-showet 'Bands of Tomorrow Music Award', der løber af stablen den 30. januar i Kulturhuset Islands Brygge i København.
Læs: Se ny musikvideo fra Small Time Giants
Prisuddelingen hylder hvert år fremtidens danske artister for deres musikalske arbejde i det forgangne år. Small Time Giants er nomineret i kategorierne 'Årets Udgivelse' og 'Årets Rock Navn'.
- Det er et kæmpe skulderklap at blive nomineret til to så vigtige kategorier, og oven i købet når vi ved, at der er så mange talenter om buddet på den danske musikscene. Det er langt fra nemt at være et band, der gør det hele selv, så den her nominering smager ekstra godt, når vi selv har lagt så meget tid og hjerte i musikken. Det er derfor, vi er, hvor vi er nu, skriver Small Time Giants' frontfigur, Miki Jensen, i en meddelelse.
Small Time Giants spiller et par numre under prisuddelingen.
Se alle nominerede ved Bands of Tomorrow Music Awards 2015