Alpin

Små marginaler afgør, om Nuunu kommer til OL

Alpinskiløberen Nuunu Chemnitz Berthelsen har stadig muligheder for at kvalificere sig til Vinter-OL. Men heldet skal være med hende, hvis hun skal kvalificere sig

Nuunu Chemnitz Berthelsen
Her ses Nuunu Chemnitz Berthelsen, der stadig har chancer for at kvalificerer sig til Vinter-OL

21-årige Nuunu Chemnitz Berthelsen fra Nuuk har tre chancer for at kvalificere sig til Vinter-OL, der skal foregå i den sydkoreanske by Pyeongchang i februar.

Fristen for kvalifikationen er den 21. januar, og hun mangler blot tre løb til at klare skærerne.

- For at kvalificere mig til OL, skal jeg løbe noget, der hedder Europa Cup og få under noget, der hedder 100 punkter. Punkter får man ud fra hvor langt man er bag vinderen. For hvert sekund man er efter, får man 8 punkter. Og det handler om at blive tildelt så få punkter som muligt. Alt foregår under diciplinen slalom, fortæller Nuunu Chemnitz Berthelsen.

Små marginaler
Det danske skiforbund har sat nogle minimumskrav, for at hun kan kvalificere sig.

- Jeg løb to konkurrencer sidste uge. Jeg var lidt over et sekund for langsom, hvor jeg gjorde en fejl og så var lidt over et sekund bag kravet til OL. Så det er små detaljer og marginaler, som bestemmer om jeg kan deltage til OL, siger Nuunu Chemnitz Berthelsen.

Mangler support
Men hun er blevet usikker på, om det lykkedes, da supporten har haltet i den seneste tid.

- Jeg føler en stor mangel på support. Jeg har heller ikke flere penge, da nogle sponsorer har reduceret deres støtte. Jeg fortsætter med at rejse og vil gøre mine forsøg indtil pengene slipper op. Det er en hård tid, da jeg føler mig alene om det hele, men jeg har min familie, der støtter mig. Men presset er stort, og det giver stres, fortæller det 21-årige talent.

Skal klare to ud af tre løb
I november var hun i Østrig, Italien, Sverige og Norge til flere løb.

- Planlægningen tager en masse energi, når man er alene om det hele. Men ja, jeg ved, at jeg sagtens kan klare det. Jeg har flere gange haft et reserveret gennemløb under en konkurrence efterfulgt af et gennemløb hvor jeg så havde den bedste tid. Dette skal jeg 'time' og klare to gange efter hinanden. Men stres kan påvirke resultaterne og jeg har heller ikke så mange chancer tilbage. Nu må jeg bare sørge for, at holde hovedet koldt, når de vigtige konkurrencedage kommer, fastslår Nuunu Chemnitz Berthelsen, der i disse dage er i Norge.

Powered by Labrador CMS