redningsaktion

Slædehund fik amputeret benet

En familie bosat i Inuvik, Canada, fik hjælp til at redde deres Husky, da dens ben blev alvorligt skadet af en snare

Arkivfoto - Link til foto af hunden Ellie herunder.

Da en 18-måneder gammel husky, ejet af en familie fra Inuvik, kortvarigt stak af fra sit hjem, vendte den tilbage med et ben, der var så hårdt såret, at det ikke kunne reddes. Familien fik hjælp til at få hunden opereret, og nu er benet amputeret, fortæller det canadiske nyhedsmedie CBCNews.

Læs også: Isbjørn nusser slædehund

Det er den canadiske hjælpeorganisation Arctic Paws, der rejste penge til hundens operation. En talsmand fortæller til CBCNews, at de fik medlidenhed med familiens dreng, der var tæt knyttet til hunden, som kaldes Ellie.

Se foto af Ellie her

- Det er den lille drengs hund, vi ville ikke tage den fra ham, for de havde ikke gjort noget forkert, fortæller Angela McInnes fra Arctic Paws til nyhedsmediet.

Debat om fælder
Hunden fik sin fod i en snare, der formentlig var lagt ud tæt ved en vandresti bag familiens have. Det er ikke første gang, en hund bliver fanget i en fælde, og sagen har nu rejst en debat om opsætning af snarer og fælder i områder, hvor der færdes mange mennekser.

Opdateret - familien hedder Greenland, men er ikke fra Grønland, som tidligere skrevet.

Powered by Labrador CMS