Tasiilaq

Skrald skaber arbejdspladser

Kommuneqarfik Sermersooq venter at ansætte otte nye medarbejdere til at rydde op på dumpen

Tasiilaq har i mange år haft problemer med at komme af med affaldet

Tasiilaq har i mange år haft problemer med at komme af med affaldet, da byen ikke har haft mulighed for at brænde det af eller på anden måde komme af med det.

Oprydningsprojekt
Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq har derfor bevilget et større beløb til et oprydningsprojekt, som dels skal komme problemerne til livs, dels skabe flere arbejdspladser.

- Vi synes, det er en rigtig god idé, som har været tiltrængt i mange år. Og vi ser frem til at skulle tage imod de otte nye medarbejdere, fremhæver formanden for kommunalbestyrelsens udvalg for anlæg og miljø, Mille Søvndahl Pedersen, i en pressemeddelelse.

Sorteret
Jern, dæk og miljøaffald vil blive sorteret og sejlet til Danmark, glas vil blive knust og brugt som fyld i forbindelse med gravearbejde, træaffald vil blive hugget til flis og lagt i depot, mens det almindelige husholdningsaffald vil blive presset sammen i baller og opbevaret til senere anvendelse, eller det vil blive sejlet væk.

Oprydningsprojektet vil foregå i resten af 2015.

Powered by Labrador CMS