Mandag, juli 17, 2017 - 05:00

Fra skræmt lille barn til frit svævende havørn

Det rædselslagne lille barn lever videre i nervebanerne hos mange seksuelt misbrugte.
 

Psykolog Naja Lyberth fortæller med hele kroppen. Hun falder sammen i overkroppen, sænker hovedet, knuger hænderne foran kroppen, trækker vejret hektisk.

Og pludselig sidder det der lige foran en, det lille barn som ikke kan undslippe det overgreb, der vil ske om et øjeblik.

Når man bliver udsat for fare, så vil kroppens naturlige overlevelsesreaktion være enten flugt eller kamp, forklarer Naja Lyberth.

- Men et barn, der bliver udsat for et seksuelt overgreb, som ikke har kunnet frigøre sig fra overgrebet ved flugt og/eller kamp, får en oplevelse af hjælpeløshed, der til sidst får kroppen til at anvende sin sidste nødsituationsreaktion:”fryse-til-is-refleks”. Det er kroppens forsvar mod at føle smerte fysisk og mentalt.

- Når man først er kommet i frysetilstand og har ikke kunnet frigøre sig fra overgrebet ved flugt og kamp, bliver overgrebet ofte til et traume. Og de enorme uforløste ubehagelige kamp- og flugt overlevelseskræfter sætter sig fast i kroppen og i nervesystemet ofte i mange år, hvis de er ubehandlede, siger Naja Lyberth.

Naja Lyberth er del af rejseholdet, der rejser rundt omkring i landet og behandler voksne med senfølger efter overgreb.

Hun fortæller at denne frosne tilstand kan sætte sig fast, så den bliver kronisk, hvis ikke man får hjælp til at forløse den. Det betyder, at kroppen ofte kan være i konstant alarmberedskab, og den pågældende befinder sig faktisk i en permanent stress-tilstand, fordi grundlæggende følelse af sikkerhed og tryghed ”i eget grænsefelt” på den måde er blevet beskadiget.

- Vi mærker altid efter, hvor vi først skal sætte ind hos klienten. I tilfælde som disse handler det først og fremmeste om at skabe ro i kroppen og hjælpe klienten med at genvinde følelsen af sikkerhed og tryghed. Samt hjælpe klienten med at genvinde følelsen af egne grænsefornemmelser, som ofte er blevet beskadiget ved at krænkeren ved sit overgreb har trængt sig ind på klientens privatsfære eller grænsefelt.

Denne ro kan bl.a. skabes ved at føre klienten tilbage til en situation eller person i barndommen eller i nuværende liv, hvor den pågældende følte sig og føler sig i sikkerhed og i tryghed, så klienten får hjælp til at opbygge ressourcer og følelsen af indre sikkerhed og tryghed igen.

- Så handler det om, at klienten skal mærke den følelse af tryghed og forblive i den en rum tid ved at hjælpe klienten til at mærke efter egne kropsfornemmelser, og når kroppen først har opbygget ressourcer, kan der først arbejdes med klientens traumer.

Naja Lyberth benytter gerne billedet af et hus, der skal genskabes som en sikker base. For at illustrere dette finder hun en uldtråd frem. Med den afmærker hun en firkant, som skal være klientens ‘hus’ som symboliserer klientens grænsefelt.

- Det kan dog være, at krænkeren stadig opleves at befinde sig i huset, dvs. stadig mentalt føles at være indenfor klientens grænsefelt, som stadig skaber ubehag hos klienten. Så er det med at mærke efter kroppens signaler i forhold til uforløst kamp- og flugtmekanisme i kroppen i forhold til krænkeren. Får klienten fysisk trang til at bruge sin uforløste kamp-refleks, så får klienten den opgave at få krænkeren ud af sit hus og grænsefelt ved hjælp af indre forestillinger eller ved hjælp af langsomme bevægelser, siger Naja Lyberth.

Hun rejser sig op, løfter første i slowmotion sin knyttede næve, men bruger herefter skulderen til at presse krænkeren ud af huset/grænsefeltet.

Hen ad vejen og i små bidder skal de uforløste ubehagelige overlevelseskræfter forløses ved at hjælpe klienten til at mærke dem bevidst i kroppen, så nervesystemet igen kan pendulere mere normalt. Først når nervesystemet er i ro, kan der arbejdes med noget, der gør ondt i følelser og tanker. På den måde begynder den krænkede ofte at føle større tryghed, sikkerhed og ro og bliver levende inden i igen væk fra mere eller mindre indre kronisk overlevelsestilstand.

En af klienterne fra rejseholdet beskriver det på denne måde:

- Mit hjem er trygt og sikkert nu. Jeg kan klart mærke mine grænser nu og har opdaget at min krop ikke længere er barn, der ikke kan forsvare sig selv, som da jeg blev seksuelt misbrugt.

På denne måde handler den første fase af behandlingen om at gøre klienten stærkere.

- Vi skal som det første opbygge ressourcer hos klienten. Det er en forudsætning for, at den pågældende overhovedet har kræfter til arbejde med de svære følelser, siger Naja Lyberth.

Gradvist lærer klienterne at sætte grænser, at finde frem til egne behov samt at finde mere hensigtsmæssige strategier til at komme igennem svære perioder.

- Jeg misbruger ikke længere min krop, når livet bliver svært, hvor jeg før løste problemer ved at gå på druk eller ved at være sammen med en masse mænd seksuelt, lyder beskrivelsen fra en af dem, som rejseholdet har behandlet.

Efterhånden er det ikke længere følelserne og kroppen, der dikterer reaktionerne og adfærden. Det bliver nemmere at begynde at bruge den tænkende del af hjernen, hvor klienterne lærer at overskue deres følelser, tanker og behov, men også lærer at planlægge fremad, have overblik, begynde at tænke klart og begynde at kunne se sig selv og andre indefra og udefra. Mentalisering, kalder psykologerne det.

- Det er som en havørn, der svæver højt oppe i luften. Den kan overskue en stor del af landskabet under sig samtidig med, at den kan se mange kilometer frem, men den kan også se den lille fisk, der plasker i vandoverfladen.

Det lille skræmte barn fra starten af samtalen er nu forsvundet. Naja Lyberth viser med hele sin krop, hvordan det ser ud, når styrken og roen kan trænge traumerne tilbage.

LÆS OGSÅ: - For første gang siden min barndom føler jeg lykke

Hvis du er blevet behandlet om rejseholdet og ønsker at fortælle om dine erfaringer, så kontakt gerne walter@sermitsiaq.ag

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit