skisport

Skiløbere jagter OL-billet

Eliten i grønlandsk langrend skal deltage i internationalt løb i Finland

De tre grønlandske skiløbere fra venstre: Karl-Peter Kristensen, Martin Møller og Niviaq Chemnitz Berthelsen
Offentliggjort

Langrendsløberne Martin Møller og Niviaq Chemnitz Berthelsen er gået i gang med at jagte OL-billet til Sochi i Rusland. Det kræver dog, at OL-kravet på under 100 FIS-punkter i to World Cup-løb bliver opnået.

Martin Møller, Niviaq Chemnitz Berthelsen og Karl-Peter Kristensen er nu i den finske by Muounio. De har været i skisportsbyen i en uge nu og er nu klar til sæsonen første konkurrencer i weekenden.

World Cup
Martin Møller skal deltage i fredagens sprint. Han skal igen i konkurrence lørdag, hvor han sammen med Karl-Peter Kristensen skal deltage i herrernes 10 kilometer løb i klassisk stil. Niviaq Chemnitz Berthelsen skal deltage kvindernes løb i 5 kilometer i klassisk stil.

De grønlandske skiløbere skal først kvalificere sig til World Cup for at kunne komme i betragtning til OL-pladsen. Kravet er, at de skal opnå 120 FIS-punkter.

- Martin Møller er i konkurrence med tre andre danskere om pladsen til World Cup, oplyser landstræner Erik Amondsen.

Det er forventet, at der kommer 329 deltagere til herrernes løb, mens kvindernes løb forventes at have omkring 218 deltagere.

De grønlandske skiløbere har haft testløb, hvor Martin Møller brugte 26 minutter og 6 sekunder på 10 kilometer, mens Karl-Peter Kristensen brugte 27 minutter og 53 sekunder.

Niviaq Chemnitz Berthelsen har også haft testløb, hvor hun løb 5 kilometer tiden 15 minutter og 2 sekunder.

Powered by Labrador CMS