Nuuk

Skibakke ramponeret af isslag

Udstyret på den store skibakke i Nuuk har lidt under de sidste dages storm

Et foto som tegner Robert Holmene har lagt på Facebook

Solen skinner, og Nuuks skilift er igen åben, men det er kun den lille lift, der kører. Som man kan se på ovenstående fotografi fra Robert Holmene er den store lift ude af drift.

- Foreløbig er den lukket, efter at en af masterne er væltet under den sidste storm, skriver Skiliften, Sisorarfiit på deres hjemmeside og lover at fortælle mere, når der er styr på udstyret igen.

Der er sandsynligvis tale om mast nummer fem, som er kollapset under de store mængder is og slud og den hårde vind de sidste dage i hovedstaden.

Powered by Labrador CMS