skakfest
Skakturnering i Nuuk Center
Onsdag eftermiddag holder islandske Hrókurinn skakfest i Nuuk. Alle er velkomne
Har du lyst til at spille skak? Og er du i Nuuk i dag onsdag?
Så har du muligheden, da den islandske skakklub Hrókurinn holder skakfest i Nuuk Center mellem klokken 15 og 17.
- Der bliver masseskak dedikeret til det islandske firma 66° North, som altid har støttet Hrókurinn med vores arbejde i Grønland, fortæller formanden for Hrókurinn, Hrafn Jökulsson.
Han skal selv spille masseskak mod alle, der har lyst.
Skakklubben tager torsdag til Upernavik, hvor klubben underholder med skak og musik til glæde for børn og voksne.
Hrókurinns arbejde her i landet startede i 2003, og den islandske skakklub har rejst 30 gange til Grønland for at udbrede skak.
- Målet har hele tiden været at styrke vores venskab med vores naboer i Norden. Vores motto har altid været: Vi er en stor familie, fortæller Hrafn Jökulsson.