valg

Siumut vinder i Tasiilaq

Siumut har fået flest stemmer, efter at stemmesedlerne i den største østgrønlandske by er talt op

Siumut-formand Kim Kielsen kan glæde sig over valgresultatet i Tasiilaq

Med 36,7 procent af stemmerne har Siumut fået flest stemmer i den største østgrønlandske by i forbindelse med årets Inatsisartut-valg.

Næstflest stemmer fik Inuit Ataqatigiit, som fik 21,6 procent af stemmerne, mens Atassut fulgte lige efter med 21,5 procent.

Derefter følger Demokraterne med 10,7 procent og Partii Naleraq med 8,1 procent.

Partii Inuit fik 0,6 procent af stemmerne, mens ’andre’ opnåede 0 procent af stemmerne hos de 1.357 stemmeberettigede.

Ved Inatsisartut-valget i 2013 vandt Siumut også i Tasiilaq. Dengang med 42,7 procent af stemmerne.

Powered by Labrador CMS