flygtningedebat

Siumut Ungdom dybt splittet i flygtinge-debatten

Ungdomsorganisationens observatører retter kritik mod formand Steve Olsvig Sandgreen for hans flygtninge-udtalelser

Formanden for Steve Olsvig Sandgreen får kritik af sine medlemmer Siumut Ungdom

Som Sermitsiaq.AG skrev tidligere på ugen, så har Siumut Ungdoms formand Steve Olsvig Sandgreen opfordret Naalakkersuisut til at formulere sin egen flygtningepolitik og starte diskussionen om at modtage flygtninge.

- Det er på tide, at Grønland begynder at tage imod flygtninge, lød det blandt andet fra Steve Olsvig Sandgreen.

Ungdomsorganisationens observatører, Siumup Inuusuttunut Suleqatigiiffiata Nakkutilliisoqarfia, retter nu kritik mod formandens udtalelser.

Læs: Siumut Ungdom: Vi skal tage imod flygtninge

Har ikke fulgt reglerne
- Flere medlemmer af ungdomspartiet er imod formandens udtalelser, skriver formand for ungdomsorganisationens obsevatører, Konrad Boye, til bestyrelsen i Siumut Ungdom.

Der skal først være samråd med de øvrige medlemmer i ungdomsorganisationen, før man kommer med udmeldinger som disse, påpeger han.

Læs: Atassut Ungdom ønsker ikke at tage imod flygtninge

- Og observatørerne skal også rette kritik mod bestyrelsen, hvis der er udmeldinger fra bestyresen, der ikke er overens med aftalerne fra den seneste generalforsamling.

- Derfor er observatørerne forpligtet til at rette kritik mod bestyrelsen, hvis skrevne- og uskrevne regler ikke er blevet fulgt, siger Konrad Boye.

Ønsker ikke lignende sager
I den tilfælde kritiserer ungdomsorganisationens observatører nu formanden for Siumut Ungdom.

Konrad Boye fremhæver, at flere medlemmer undrer sig over, hvorfor Steve Olsvig Sandgreen har udtalt, at han er åben for at tage imod flygtninge til Grønland, uden opbakningen fra medlemmerne i Siumut Ungdom.

- Observatørerne gør opmærksom på, at bestyrelsen i Siumut Ungdom ikke har spurgt medlemmerne om deres mening om emnet, og det skal ikke være den fremgangsmåde, som der er blevet udført. Observatørerne ønsker ikke at have lignende sager i fremtiden, lyder det fra Konrad Boye.

Læs: Siumut Ungdom med ny formand

Powered by Labrador CMS