urandebat

Siumut: Stop skræmmekampagnen, IA

Siumuts politiske ordfører Per Berthelsen har fået nok af Inuit Ataqatigiits skræmmekampagne mod uran

Siumuts ordfører Per Berthelsen har fået nok af det han kalder IA's skræmmekampagne mod uran
Offentliggjort

Siumut er overbevist om, at flertallet i Sydgrønland er parat til at støtte en ophævelse af nultolerance-politikken over for uran og give grønt lys til at starte udvinding af sjældne jordarter.

Partiet mener, at der er positive muligheder for at udnytte uranholdige mineraler.

Læs: Ny urandebat i Narsaq

Fronterne er trukket skarpt op inden urandebatten i Inatsisartut og i Sydgrønland. Der skal være vejledende afstemning i Sydgrønland om en mulig ophævelse af nultolerancen.

Læs: Ny dansk-grønlandsk arbejdsgruppe om uran

Siumut henviser til, at uran også kan bruges til miljøvenlig energiproduktion.

- Interessen for etablering af atomkraftværker er stigende, fordi den form for energifremstilling ikke udleder forurening, medmindre der sker katastrofer i form af nedsmeltning, som vi har set et par steder på Jorden gennem de sidste 20 års tid, hvor der er sket radioaktivt udslip, som jo er uhyrt farligt, siger Siumuts politiske ordfører Per Berthelsen om mulige aftagere af uran fra Grønland.

Siumut vil ophæve nultolerancen over for uran for at gøre det attraktivt at investere i udvinding af sjældne jordarter for at sætte ekstra skub i nye indtjeningsmuligheder.

- Så alt taget i betragtning er mange af de ting, der er fremhævet i IA's skræmmekampagnerne, grundløse, hvorfor hele 'nultolerance'-problematikken er en ren stopklods, siger Per Berthelsen.

Powered by Labrador CMS