Royal Greenland

Siumut til Royal Greenland: Flyt salgsafdelingen til Grønland

Royal Greenland får ros fra partiet Siumut, fordi selskabet har leveret et rekordregnskab. Det får partiet til at foreslå, at selskabet nu skal flytte de danske arbejdspladser til Grønland.

skal efter Siumuts mening hjemføre den danske salgsafdeling på knap 200 mand. Royal Greenland

- Når nu dette sker i en tid hvor ledelsen af landet, som sådan er i en særdeles udfordrende situation, er det særlig flot, at man overfor landet som sådan og ikke mindst overfor befolkningen, kan vise et resultat, der kommer alle til gode og som i et fremtidsperspektiv giver grundlag for, at vi kan nære de bedste forhåbninger, skriver Siumuts politiske ordfører Karl-Kristian Kruse i en pressemeddelelse.

Flere indhandlingssteder

Han oplyser, at Siumuts politiske gruppe i Inatsisartut ikke et sekund er i tvivl om, at der rundt omkring i landet på de forskellige bosteder findes indhandlingsanlæg, der kan udvikles til fordel for endnu bedre resultater for Royal Greenland.

I dag arbejder 2.769 medarbejder i selskabet og igennem det seneste år er medarbejderstaben i Grønland blevet udvidet med 200 personer. I Danmark, hvor salgsafdelingen er placeret, sidder 197 medarbejdere. Det er gruppen af salgsmedarbejdere, som Siumut gerne ser bliver flyttet til Grønland.

Hjemfør salgsafdelingen

- Siumut opfordrer til, at man grundigt overvejer muligheden for, at de mange ansatte i salgsafdelingen i Danmark kan hjemføres, hedder det i meddelelsen.

Powered by Labrador CMS