Siumut-kandidat: Lad være med at pege finger ad de ledige

Juaanna Abelsen-Petersen mener, at der bør skabes flere muligheder for tage en uddannelse på grønlandsk

Hvis landet skal gøre sig håb om, at blive selvstændigt, så skal der gøres en indsats for, at flere kommer i arbejde. Det mener Siumut-kandidat Juaanna Abelsen-Petersen.

Og i den forbindelse hjælper det ikke meget, at gøre de ledige til syndebuk, mener hun.

- I stedet for at pege finger ad dem, der ikke har noget arbejde, må vi først og fremmest kigge på, hvad dette problem skyldes, skriver Juaanna AbelsenPetersen i en pressemeddelelse.

Og her peger hun især på to punkter, der kan spærre for vejen til arbejdsmarkedet. Det er manglende uddannelse og fysiske og psykiske udfordringer.

Uddannelse på grønlandsk

Når det gælder uddannelse, så mener hun, at der bør skabes flere uddannelsesmuligheder for dem, der primært taler grønlandsk.

- Det er jo ikke sådan, bare fordi vi vælger at åbne op for uddannelsessteder, hvor det primært køres på grønlandsk, så er det ensbetydende med at alle landets borgere mister interessen i at lære andre sprog.

- Det vil heller ikke være ensbetydende med, at vi går på kompromis med uddannelseskvaliteten.

- Derimod baner vi vejen for den del af befolkningen, som har meget at byde ind med, ud fra deres mange evner, men som ikke har muligheden for at bidrage, fordi de ikke kan snakke dansk.

Her tænker hun i høj grad også på dem, der gode med deres hænder eller primært visuelt orienteret.

Hvis det gælder fysiske eller psykiske problemer, så mener hun, at man børe kigge på, hvad der skal til for at de mennesker kan bestride et arbejde på deltid eller fuld tid.

- Er det sådan, at de har brug for at komme i behandling fordi de er kommet til skade? Eller har de brug for hjælp i form af et udviklingsforløb?

Powered by Labrador CMS