kommunalvalg 2017
Siumut får ringe indflydelse i hovedstadskommunen
Med kun seks udvalgsposter og seks medlemmer af kommunalbestyrelsen står landets største parti, Siumut, med en yderst ringe indflydelse i den vigtige hovedstadskommune.
Det fremgår, at den konstitueringsaftale, som IA, Demokraterne og Atassut har indgået, og som blev præsenteret i byrådssalen i Nuuk onsdag.
Nivi Olsen 1. viceborgmester
Borgmesterposten har der aldrig været tvivl om, men der kommer til at ske en udskiftning på 1. viceborgmesterposten, som Nivi Olsen fra Demokraterne indtager efter Justus Hansen. Nivi Olsen var også den politiker fra Demokraterne, som fik flest personlige stemmer.
Her er fordelingen af posterne:
- Borgmester – Asii Chemnitz Narup (IA)
- 1. viceborgmester – Nivi Olsen (D)
- 2. viceborgmester – Malene Lynge (IA)
- Fmd for økonomi- og erhvervsudvalget: Asii Chemnitz Narup
- Fmd for Anlæg og Miljø: Malene Lynge (IA)
- Fmd for Velfærd og Arbejdsmarked: Charlotte Ludvigsen (IA)
- Fmd for Børn og Skoler: Nivi Olsen (D)
- Fmd for Børn og Familier: Uju Petersen (IA)
Læs også: Sermersooq øger fokus på uddannelser med ny direktør
Af aftalen fremgår det, at Siumut får to pladser i Økonomi og Erhvervsudvalget og en plads i de resterende fire udvalg. Kommunalvalget blev dermed en alvorlig lussing for det største parti i den største by.