Mistillid

Siumut-bagland: Træk dig, Aleqa

Partiets gruppe i Qaasuitsup Kommunia opfordrer Aleqa Hammond til at trække sig fra Folketinget

Tidligere parti- og Naalakkersuisutformand Aleqa Hammond er ikke populær i sit gamle parti

Siumuts gruppe i Qaasuitsup Kommunias kommunalbestyrelse har mistet tålmodigheden med Aleqa Hammond og opfordrer til, at hun trækker sig fra Folketinget.

Læs: Aleqa Hammond: Jeg har aldrig villet bedrage nogen

Kreditkortsagen
Budskabet kommer i kølvandet på en sag om misbrug af hendes kreditkort som folketingsmedlem. Sagen førte til skarp kritik af hende fra Siumuts side. Hun afviste dog at trække sig som folketingsmedlem, så suppelanten Jens-Erik Kirkegaard kunne træde i stedet. Og det førte til eksklusion fra partiets side, mens Aleqa Hammond fortsætter som løsgænger.

Læs: Aleqa Hammond ekskluderet af Siumut

Brug for samling
Og netop den beslutning har vakt harme blandt Siumuts kommunalbestyrelsesmedlemmer i Nordgrønland.

- Landet har aldrig før haft brug for så stærkt og stabilt sammenhold, og det kan Aleqa Hammond ikke opfylde. Derfor opfordrer vi hende til at trække sig snarest muligt, fremhæver Siumut-gruppen i en pressemeddelelse.

Læs: Aleqa mister over halvdelen af budgettet

Powered by Labrador CMS