Udstilling

Sissi Møller udstiller i Kulturhuset Taseralik

Kulturhuset i Sisimiut får besøg af den unge kunstner Sissi Møller

Sissi Møllers radering 'Nuna'.

32-årige Sissi Møller er elev fra Nuuk Kunstskole og Københavns Kunstskole.

I dag, torsdag klokken 16.30 er der fernisering for hendes udstilling i Kulturhuset Taseralik.

Sissi Møller er trods sin unge alder en alsidig kunstner, bland andet kendt for en række grønlandske frimærker, og forskellige udsmykningsopgaver.

Omgivet af både storby og natur under sin opvækst i Nuuk er hun i dag inspireret og præget af begge dele.
Udstillingens titel COMPASSO er således en titel der både leder tilbage til barndommens navigering imellem storbyen og naturen. Dertil også til voksenlivets hektiske liv og behovet for at være i bevægelse, sætte milepæle og gå fremad.

COMPASSO er en udstilling, hvor Sissi Møllers blålige koldnålsraderinger præsenterer mindet om naturens vinterlandskaber, og også farverige paletter med associeringer til livlighed, fart og farver.

- Begge dele handler om at komme ud med noget indeni, siger Sissi Møller,

- Det er vigtigt for mig at arbejde med to forskellige paletter. Det sætter nogle rammer, som jeg frit kan bevæge mig i - og så arbejder jeg bedst, siger kunstneren.

- Sissi Møller’s værker udtrykker en umiddelbarhed som virker inspirerende og forfriskende”, fortæller udstillingsarrangør Pipaluk Lykke Løgstrup fra kulturfirmaet NEBULA. “

- Titlen med kompasset virker genkendende for mange, der er vokset op i mellem byer i Grønlands store landskaber. Samtidig holder mange af os aldrig op med at sætte nye mål i livet som man kan navigere efter.

Udstillingen kan ses frem til 15. oktober.

Powered by Labrador CMS