Simonsen: Servicekontrakt er uopsigelig

De stærkt kritiserede servicekontrakter med Disko Line kan ikke ophæves i utide, uden at det kan koste samfundet et ukendt stort erstatningsbeløb.

Simon Simonsen oplyser, at en ophævelse af servicekontrakten med Disko Line kan blive mødt med et erstatningskrav, som domstolene i sidste ende fastsætter.

Det fremgår af et paragraf 37 svar fra Naalakkersuisoq for Infrastruktur Simon Simonsen til IA-politikeren Sofia Geisler.

Mislighold

Aftalen med Diskoline kan kun i særlige tilfælde ophæves i tilfælde af væsentlig mislighold, som ikke bliver udbedret inden for 30 dage frist, væsentlige ændringer i forudsætningerne for aftalens indgåelse eller force majeure, oplyser Simon Simonsen.

Han oplyser desuden, at det ikke er Naalakkersuisuts plan at ophæve de nuværende servicekontrakter, som aftalemæssigt løber frem til den 31. december 2020.

Ingen alternativer

- Da Naalakkersuisut ikke har planer om at ophæve de nuværende servicekontrakter, er der ikke udarbejdet alternative planer, fastslår Simon Simonsen i sit svar.

En arbejdsgruppe fra departementet, Air Greenland og Disko Line er imidlertid nedsat i juni, og den har til opgave at finde frem til forslag, der kan forbedre det nuværende trafiksystem.

Trafik-seminar

Han henviser i øvrigt til, at han vil indbyde alle medlemmer af Inatsisartut til at deltage i et infrastruktur-seminar i oktober. Med henblik på at igangsætte en proces, der ser på de kommende servicekontrakter, der skal træde i kraft når kalendere viser 1. januar 2021.

Powered by Labrador CMS