Island Games 2013

De har sikret Grønlands anden medalje

Bror Madsen og Taatsiannguaq Pedersen spillede sig onsdag eftermiddag i finalen i herredouble i badminton ved Island Games

Taatsiannguaq Pedersen (til venstre) og Bror Madsen efter sejren i semifinalen i herredouble ved Island Games
Offentliggjort

Artiklen er opdateret kl. 22:02:

Sådan!

Grønland har nu spillet sig til den første medalje ved Island Games 2013.

Det sker, efter badmintonspillerne Bror Madsen og Taatsiannguaq Pedersen onsdag sidst på eftermiddagen vandt deres semifinale i herredouble.

Sejren kom i hus, efter det tredjeseedede grønlandske par i overbevisende stil slog deres modstandere fra Færøerne, som var andenseedede i turneringen.

Hilmar Kass Jacobsen og Flóvin Skaalum Mikkelsen tabte således i to sæt til deres grønlandske overmagt med 13-21, 6-21.

- Vi spiller godt i hele kampen, så vi er meget tilfredse. Også med at være i finalen, siger Bror Madsen og Taatsiannguaq Pedersen til Sermitsiaq.AG’s udsendte reporter på Bermuda.

De er mere tilbageholdende, når de skal vurdere deres vinderchance mod Paul Le Tocq og Kevin Le Moigne fra Guernsey, som er seedet til at vinde turneringen.

- I finalen kan alting ske, men det er rart, at vi slog parret i holdturneringen, siger Bror Madsen og Taatsiannguaq Pedersen.

Læs "Ingen herresingler med i medaljekampe"

Læs "Grønlandsk flop i holdturnering"

Røg ud i anden runde
Det andet grønlandske par i herredouble-turneringen - Jens-Frederik Nielsen og Angutimmarik Geisler - tabte i anden runde til netop Paul Le Tocq og Kevin Le Moigne fra Guernsey. Det skete i to sæt med 16-21, 14-21.

Finalen i herredouble spilles fredag klokken 11.00 lokal tid på Bermuda (klokken 12.00 vestgrønlandsk tid).

Var sikret medalje i kvindefodbold
Allerede inden Island Games gik i gik, var det grønlandske kvindefodboldhold sikker på at få som minimum bronze, da kun tre hold er med i turneringen hos kvinderne - nemlig Bermuda, norske Hitra og Grønland.

Se samtlige resultater i herredouble-turneringen her

Læs alle Sermitsiaq.AG’s artikler om Island Games 2013

Powered by Labrador CMS