Panamerikanske mesterskaber
De sidste to spillere udtaget til håndboldlandsholdet
Nu er hele truppen udtaget, der skal til De Panamerikanske Mesterskaber i juni
Landstræner for herrehåndboldlandsholdet, Niels Møller, har nu udtaget de sidste to spillere, der skal med til De Panamerikanske Mesterskaber i slutningen af juni.
Efter træningskampen mod Ajax København mandag aften har landstræneren udtaget Inuk Olsen fra GSS og veteranen Jakob Larsen fra GOG.
Se truppen til De Panamerikanske Mesterskaber
Der spilles endnu to træningskampe i Danmark inden afrejse til Uruguay.
6. juni gælder det en kamp for spillere bosiddende i Danmark mod Otterup i Otterup på Fyn, mens der den 18. juni klokken 20.15 spilles mod et stærkt forstærket Dalby-hold i Dalby på Sjælland inden afrejse til Uruguay den 19. juni.
De Panamerikanske Mesterskaber spilles fra 23. til 29. juni i Montevideo, Uruguay. Slutter Grønland blandt de tre bedste hold, indløser det en billet til VM, som bliver afholdt i Qatar i januar 2015.
Læs også: Landshold: Jakob Larsen spøger stadig i kulissen
Læs: Håndboldlandsholdet kommer på hårdt arbejde
Læs: Nyt stort tilbageskridt for håndboldlandsholdet