Fredag, august 11, 2017 - 12:11

Siden 2005 er folketallet skrumpet med 1,5 procent

Vi bliver færre og færre personer i Grønland.
Foto: Leiff Josefsen
Stille og roligt er folketallet igennem de seneste 12 år gået nedad. Fra 2005 med et årsgennemsnit på knap 57.000 indbyggere til 56.171 indbyggere pr. 1. juli 2017.
 

Samfundsforsker Birger Poppel fra Ilisimatusarfik siger til Sermitsiaq.AG om udviklingen:

Kan synes beskedent

- Et fald på 1,5 procent kan umiddelbart synes beskedent og må vel karakteriseres som ”vigende”, og en stor del af perioden er der da også tale om et stagnerende folketal og ikke et samlet og dramatisk fald.

Hvilke konsekvenser har det for et land, at befolkningsantallet er vigende?

- Om udviklingen i et lands befolkningsstørrelse er positiv eller negativ afhænger af mange forhold: f.eks. om hvorvidt, der er ressourcer nok til at brødføde befolkningen, om landet har tilstrækkeligt mange mennesker med de uddannelser, der skal til for at få f.eks. fiskeri og fangst, produktion, undervisning og forskning, institutioner for børn og ældre, hospitaler, transportsystemet og tekniske anlæg til at fungere, fastslår samfundsforskeren og føjer til:

Selvstændighed rejser spørgsmål

- Ønsket om at Grønland på et tidspunkt bliver selvstændigt, rejser bl.a. spørgsmålet, om vi har de tilstrækkelige menneskelige ressourcer – ikke mindst hvad antal mennesker i den arbejdsdygtige alder og deres kvalifikationer angår. På det seneste har der i selvstændighedsdebatten været fokus på Island. Island har et indbyggertal på godt 330.000. Et væsentligt spørgsmål i den videre debat om forudsætninger for selvstændighed skal bl.a. handle om, hvor mange mennesker et selvstændigt Grønland skal være hjem for, og i hvilken udstrækning, vi skal forvente at hente arbejdskraft udefra for at kunne bemande de væsentlige samfundsfunktioner.

Samfundsforskeren fastslår, at politikkerne har de værktøjer, der skal til, for at vende udviklingen.

- Der har i en årrække været nettoudvandring fra Grønland altså flere, der flyttede fra Grønland end til Grønland. Det skyldes bl.a., at ikke alle de unge grønlændere, der uddannes i Danmark flytter tilbage til Grønland efter endt uddannelse. Forskellige undersøgelser peger på, at ikke mindst usikkerhed omkring boligforhold, institutionspladser og kvaliteten af den grønlandske folkeskole er afgørende for, om nyuddannede vælger at søge arbejde i Grønland. Både boliger, daginstitutionspladser og folkeskolens kvalitet er således værktøjer, politikerne kan vælge at anvende for at tiltrække nyuddannede grønlændere, siger Birger Poppel.

Nuuk oplever fremgang

Siden 2011, hvor det totale folketal er reduceret, er folketallet for Nuuk steget med mere end 1.600 pesoner, så der pr. 1. juli var 17.635 personer bosat i hovedstaden.

- Der er positive og selvforstærkende effekter som f.eks. øget udbud af service- og kulturydelser samt nye erhvervsaktiviteter. Og der er negative konsekvenser. Blandt sidstnævnte kan nævnes, at mange, der håber på at finde en mulighed for at skabe en tilværelse i Nuuk, risikerer at blive både arbejds- og boligløse, siger Birger Poppel.

Erfaringer fra Island

Samfundsforskeren oplyser, at såvel Færøerne som Island i perioder har oplevet udsving i folketallet. Ikke mindst Island, da finanskrisen rasede. Han mener derfor, at de vestnordiske naboer har nogle erfaringer, som ”vi i Grønland kunne drage nytte af".

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit