Miljøsvineri

Sermitsiaq efterlyser fotos af USA’s efterladte affald

Sermitsiaq.AG vil gerne bringe et billedgalleri, som kan dokumentere USA’s efterladte affald i Grønland

Foto fra Ikateq Bluie East 2 på Østkysten, hvor de amerikanske efterladenskaber stadig kan ses

Naalakkersuisut diskuterer i øjeblikket med Danmark om ansvaret for forureningen i forbindelse med Camp Century-basen under Indlandsisen, et par hundrede kilometer øst for Pituffik.

Læs: Aaja skuffet efter Camp Century-samråd

Her i landet har vi den regel, at forureneren betaler for oprydningen. Det er USA.

Den eneste, som kan have givet USA tilladelse til at forurene og efterlade sit affald i Grønland, er Danmark.

Læs: Naalakkersuisoq: Vi fører samtaler om oprydning med Danmark

Dansk ansvar
I givet fald er det et dansk ansvar at sørge for, at der bliver ryddet op. Det kan aldrig være et grønlandsk ansvar. Danmark kan ikke bare sende udgiften videre til de grønlandske skatteborgere.

Baggrunden for baserne i Grønland var at hjælpe de allierede i Europa under 2. Verdenskrig og at beskytte Nordamerika mod misiler udefra med deres flyvvarslingssystem DEW-line.

Læs: Udenrigsminister afviser radioaktiv risiko fra Camp Century

Flere baser
Vi ved, at der er flere baser rundt om i landet, der er efterladt, og hvor der ikke er blevet ryddet op, ligesom naturen ikke er blevet genetableret.

Vi kan blot nævne Ikateq Bluie East 2 på Østkysten og Maarraq Bluie West 4 på vestkysten syd for Nuuk.

Desuden er der Dye stationerne på Indlandsisen, som står og synker ned i isen.

Stederne er blot blevet efterladt med alt inventar, uden at man har forsøgt at rydde op.

Tænk hvis vi efterlod en jordhytte på Times Square på Manhattan i New York med alt indhold og rester fra fangst med videre.

Læs: Krise mellem Grønland og Danmark

Send os billeder
Send os billederne, og vi bringer dem på SermitsiaqAG. Vi er overbeviste om, at en sådan udstilling af USA's forurening i Grønland vil gøre indtryk i debatten.

Send billederne til redaktion@sermitsiaq.gl

Powered by Labrador CMS