Bedre forhold

Sermersooq køber boliger til handicappede borgere

Handicappede borgere i hovedstaden får væsentligt bedre forhold efter kommunalbestyrelsen har besluttet at investerer i nye handicapboliger

Der vil nu være bedre forhold til de handicappede i Nuuk

24 handicappede i Nuuk kan se frem til at få deres egen bolig, efter at kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har besluttet at investerer i en boligblok, der er under opførsel på Pisissia i Qinngorput.

De handicappede bor i dag i tre utidssvarende bo-enheder i Nuuk, hvor de må dele bad og køkken med de øvrige beboere.

Det oplyser kommunen i en meddelelse.

Læs: Sermersooq styrker indsatsen for unge handicappede

Bedre forhold
Borgmester i kommunen, Asii Chemnitz Narup (IA) er glad for, at de handicappede får en bedre tilværelse.

- Det er et kæmpe fremskridt, at den gruppe borgere ikke længere vil være tvunget til at bo på et værelse uden køkken og bad, siger hun i meddelelsen.

Den nye bo-enhed giver de handicappede borgere væsentligt bedre forhold. Samtidig vurdere Forvaltningen for Velfærd, Arbejdsmarked og Erhverv, at den vil give store besparelser.

De gamle bo-enheder ligger nemlig i lejligheder som kommunen betaler en høj husleje for. Samtidig betyder samlingen af de nuværende tre bo-enheder at der skal færre ansatte til at hjælpe beboerne.

De 24 nye lejligheder alle 2 rums og mellem 52 og 61 kvadratmeter.

Powered by Labrador CMS