Tirsdag, november 14, 2017 - 11:01

Sermersooq: Hastelov er en glidebane

Foto: Leiff Josefsen
Kommuneqarfik Sermersooq er langt fra tilfreds med den lov, der pludselig skal hastes igennem, så Naalakkersuisut får en millionindtjening, som ellers skulle tilfalde kommunerne.
 

Det er lovforslag om beskatning af de udenlandske medarbejdere, der skal bygge de tre lufthavne, der falder hovedstadskommunen for brystet. Lovforslaget gør gældende, at hele skatteindtægten skal tilfalde landskassen og den udenlandske arbejdskraft skal kun beskattes med 35 procent, men får ingen fradrag.

Sluse af argumenter

- Kommuneqarfik Sermersooq finder, at der ikke foreligger omstændigheder der berettiger, at man afviger den gængse skatteopkrævning og -fordeling. Forslaget åbner op for en sluse af mulige argumenter for at det ene og det andet Selvstyreprojekt skal – rent skattemæssigt – behandles på en »særlig« måde, står der i det høringssvar, som Kommuneqarfik Sermersooq nåede at lave i går, og som Sermitsiaq.AG har fået aktindsigt i.

Kommunen siger også, at ”der ved anlæggelse af lufthavnsbyggeri alene er tale om bynært anlægsprojekt, i lighed med opførelse af anden infrastruktur som havne og landsdækkende institutionsbyggeri som landshospital, universitetspark mv”.

Ufordelagtigt for lokale arbejdere

- Et af de større problemer er at forslaget gør det ufordelagtigt at ansætte lokale, da de skal betale normale skatter og dermed normale og overenskomstmæssige løn. Byggeriet af lufthavnen i Nuuk vil derfor miste sin værdi som konjunkturmæssige stimuli ud i yderste led, fastslår høringssvaret.

Læs også: Kommune vil være medejer af lufthavn

Kommunen så hellere en løsning, hvor udefrakommende ikke får det bedre end vores eget lokale arbejdsmarked.

"Lige forhold for alle"

- Lige forhold for alle ansatte er vigtigere for Kommuneqarfik Sermersooq end provenuet, mener kommunen.

Læs også: Hastelov kan koste kommune 135 millioner kroner

Kommunen har anslået, at kommunen i værste fald kan gå glip af 135 millioner kroner, hvis hasteloven vedtages. Beløbet vil reduceres alt efter, hvor stor del af arbejdskraften der er lokal og ikke defineres som udefrakommende.

Læs også: Hastelov: Høringssvar skal laves på under syv timer

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit