Sermersooq fejrer lufthavnspakken: Pølser og brød serveres gratis

Kommuneqarfik Sermersooq serverer pølser i forbindelse med vedtagelsen af lufthavnspakken

Kommuneqarfik Sermersooq fejrer vedtagelsen af lufthavnspakken i morgen, torsdag. Her vil der blive serveret pølser og brød udenfor Inatsisartut-salen

Borgerne i Nuuk har torsdag mulighed for at få gratis pølser.

Det sker i forbindelse med Inatsisartuts vedtagelse af lufthavnspakken.

- Vi fejrer vedtagelsen af lufthavnspakken. Kommunen stiller en pølsevogn op og serverer gratis pølser udenfor Inatsisartut-salen. Der vil også være musik, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Det er en vigtig dag i Grønlandshistorien. Det er på denne dag at lufthavnspakken bliver vedtaget i Inatsisartut. Det er et stort skridt for os og for de kommende generationer og derfor vil kommunalbestyrelsen fejre den glædelig begivehed ved at servere pølser og brød, lyder det fra kommunen.

Powered by Labrador CMS