Nunatta Isiginnaartitsisarfia

Seminar om teater i Nuuk

I disse dage afholder Nunatta Isiginnaartitsisarfia amatørteaterseminar i Nuuk

Skuespillerelever
Arkivfoto

- I år er det tredje gang at vi afvikler et amatørteaterseminar, så det er efterhånden blevet en god tradition og vi har gennem de tre år haft deltagere fra både Ilulissat, Innaarsuit, Maniitsoq, Napasoq, Qaqortoq og Nuuk.

Det fortæller teaterchef på Nunatta Isiginnaartitsisarfia, Susanne Andreasen, i en pressemeddelelse, i forbindelse med amatørteaterseminaret i Nuuki disse dage.

- Deltagerene arbejder godt og det er dejligt at se hvad de kommer med. Vores mål er at vi i 2018 kan afholde en amatørteaterfestival hvor de viser deres egne mere færdige forestillinger på scenen hos os. At vi så i år kan supplere med gruppen fra Kangaatsiaq det er bare et af den slags heldige sammentræf der nogle gange opstår og som gør det hele lidt mere spændende, siger teaterchef på Nunatta Isiginnaartitsisarfia.

Forestillinger
I år er der deltagere fra Ilulissat, Qaqortoq, Kullorsuaq og Innaarsuit.

Hver gruppe vil vise en lille forestilling de har arbejdet med derhjemme og som produceres færdig på dette seminar.

- Deltagerne bliver coachet og undervist af skuespiller/instruktør Gitte Gry Bech Ballesheim, der til dagligt er Teaterkonsulent i Dansk Amatør Teater Virksomhed (DATS) og har været med til initiativet i samarbejde med Nunatta Isiginnaartitsisarfia. Derudover får deltagerne undervisning af trommedanser Jose Joelsen samt maskedanser/uddannet skuespiller Connie Kristoffersen, oplyses det fra Nunatta Isiginnaartitsisarfia

På lørdag viser amatørgruppen 'Kajumikkut' fra Kangaatsiaq deres forestilling 'Kiinappak' - masken.

- Denne forestilling er ikke genet for mindre børn da den handler om misbrug og der indgår stærke scener, lyder det fra Nunatta Isiginnaartitsisarfia.

Powered by Labrador CMS