Tirsdag, august 22, 2017 - 20:10

Selvstyret vokser og vokser i antal ansatte

Det er inden for sundhedsdepartementet, at der skabes flest nye job. Fra 2017 til 2018 i alt 37 nye stillinger.
År for år stiger antallet af ansatte i Selvstyret.
 

Af finanslovsforslaget for 2018 fremgår det, at antallet af medarbejdere vil stige med 98 personer og lande på 4.496 næste år. Det er især finans- og skattedepartementet og sundhedsdepartementet, der vækster i antal ansatte.

De største arbejdsgivere

Selvstyret er sammen med kommunerne langt den største offentlige arbejdsgiver.

Med henvisning til en ny rapport fra Naalakkersuisuts Erhvervsdepartement skriver avisen AG, at der er 10.934 ansatte i den offentlige sektor, herunder i de selvstyreejede selskaber.

Med væksten i Selvstyret næste år tyder noget på, at antallet næste år vil overstige 11.000 personer.

41 procent af arbejdsstyrken

AG skriver, at antallet skal ses i lyset af, at den samlede arbejdsstyrke er på 26.764, hvilket vil sige, at 41 procent har en offentlig arbejdsgiver.

I Grønland gør cirka 200 ud af hver 1.000 indbyggere tjeneste i det offentlige. På andenpladsen finder man Norge med 162 offentlige ansatte ud af 1.000 indbyggere, mens Danmark indtager tredjepladsen med 153 ansatte per 1.000 indbyggere. I nabolandet Canada har man kun 88 ansatte ud af 1.000.

Her er udviklingen i antal ansatte i Selvstyret fordelt: 

Område - 2017 - 2018 – plus/minus

  • Total: 4398 – 4496 - +98
  • Inatsisartut formandskab: 45 – 45 – 0
  • Formanden for Naalakkersuisut: 28 – 30 - +2
  • Grønlandske repræsentationer: 13 – 14 - +1
  • Finans og Skatter: 199 – 218 - +19
  • Skattestyrelsen: 121 – 127 - +6
  • Selvstændighed, udenrigsanliggender og landbrug: 27 – 35 - +8
  • Sociale anliggender, familie og ligestilling: 675 – 681 - +6
  • Sundhed: 1496 – 1533 - +37
  • Kultur, uddannelse, forskning og Kirke: 1058 – 1066 - +8
  • Fiskeri og Fangst: 44 – 45 - +1
  • Erhverv, arbejdsmarked, handel, energi, forbrug, konkurrencestyrelsen: 25 – 26 - +1
  • Kommuner, bygder, yderdistrikter, infrastruktur: 23 – 23 – 0
  • Boliger: 403 – 420 - +17
  • Departementet Natur og Miljø: 37 – 29 -  minus 8
  • Natur og Miljø: 67 – 67 - 0

Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan få digital adgang til herunder:

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit