Tirsdag, november 14, 2017 - 12:11

Seks unge udvalgt til AWG's kulturelle indslag

Foto fra NAPAs produktion KINGORNA ved AWG2 016
Foto: Arctic Winter Games 2016
NAPA - Nordens institut i Grønland, har for syvende gang ansvaret for det kulturelle indslag fra Grønland til Arctic Winter Games.
 

Arctic Winter Games afvikles i North West Territories (NWT) i 2018. Traditionens tro, skal der være kulturelle indslag fra Grønland.

Mange til audition fra hele kysten
36 unge mennesker fra hele Grønland tilmeldte sig til audition for at komme med som kultur deltager, heraf var 16 fra bygderne.

AneMarie Ottosen står for den kunstneriske ledelse i år. Hun er uddannet skolelærer og skuespiller, og ser frem til at arbejde med gruppen.

- Jeg vil takke alle ansøgerne og jeg håber for dem, at de vil være frygtløse og aldrig give op når de i fremtiden vil prøve kræfter af i skuespillets og musikkens verden. Vi har brug for alle i skabelsen af kulturen. Tak, siger AneMarie Ottosen i en pressemeddelelse.

Til audition på Skype og Facetime
Unge fra byer og bygder uden for Nuuk kom til auditions over skype / facetime, og de unge fra Nuuk i NAPA’s lokaler i Katuaq.

- De unge var rigtig gode, så det var svært at vælge imellem dem. Jeg er så tilfreds med holdet som jeg har valgt nu. Jeg glæder mig til at komme igang. Jeg er startet på at forberede indholdet til en fantastisk forestilling, hvor musik, dans og teater indgår. De udvalgte unge er i alderen 14-18 år.

Meget tilfreds direktør
Direktøren i NAPA, Mats Bjerde er tilfreds:

- Jag är glad för att NAPA har möjlighet att producera kulturindslaget för AWG. Det känns också mycket tillfredställande att vi lyckats engagera ungdomar från fler platser på Grönland ock ikke bara i Nuuk. Samt att vi i år har både pojkar och flickor i ensemblen, siger direktøren.

AWG 2018-holdet bliver:

  • Esaias Berthelsen, Sisimiut - 16 år
  • Nikoline Nielsen Sigurdsen, Ikerasak (Uummannaq) - 17 år
  • Hans Paulus Jensen, Kullorsuaq (Upernavik) - 17 år
  • Nina Bech Markussen, Nuuk – 15 år
  • Navarana Didriksen, Nuuk –  14 år
  • Nick Poulsen, Nuussuaq (Nuuk) – 18 år

Arctic Winter Games foregår i North West Territories i dagene 18. til 23. Marts 2018. De udvalgte unge kommer til at være i Nuuk for at øve, i ugerne før afviklingen

Seneste nyheder / Nutaarsiassat kingulliit