Naturbeskyttelse

Seks steder i Nordgrønland får interview-besøg

ICC-kommissionen for bevarelse af Nordvandet skal snart i gang med interviews på den nordligste del af Vestkysten

Kuupik Kleist (tv.) er medlem af Pikialasorsuaq-kommissionen, som her ses på arbejde i foråret 2016

Efter at have foretaget konsultationerne med de lokale bygdefolk i Nunavut i foråret 2016, begynder Pikialasorsuaq-kommissionen sine konsultationer fra begyndelsen af september fra Siorapaluk i Nord til Upernavik i Syd i 6 forskellige steder.

Pikialasorsuaq-kommissionen er nedsat i januar måned for at interviewe inuitbefolkningerne på begge sider af havområdet Nordvandet og samle viden om brugen af regionens uundværlige levende ressourcer.

Læs: ICC nedsætter kommission for undersøgelse af Nordvandets vigtighed

Nordvandet er et område med åbent vand omgivet af havis. Det er det største på den nordlige halvkugle og det mest biologisk produktive økosystem nord for polarcirklen.

Eksperter kommer til
På de kommende seks besøg vil der blive holdt åbne offentlige møder for at oplyse om Pikialasorsuaq-kommissionens arbejde og for at indsamle borgernes meningstilkendegivelser.

Herudover vil der blive gennemført interviews med enkelte udpegede eksperter vedrørende viden om Nordvandet og tilhørende havområder, som vil blive indspillet med kamera.

Læs: Pikialasorsuaq Kommissionen afslutter høringer i Canada

Kommissionens arbejde i Grønland er blevet til i samarbejde mellem ICC Grønland og KNAPK.

Kommissionen består af Okalik Eegeesiak, som international kommisær, der er forkvinde for ICC international, Eva Aariak, der er tidligere regerings formand i Nunavut, er udpeget som canadisk kommissær, og tidligere formand for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, er den grønlandske kommissær.

Se faktaboksen for nærmere info om borgermøder

Powered by Labrador CMS