Slædehunden

Se video: Optakt til dokumentarfilm om slædehunde

En kvindelig slædekusk fra Sisimiut er netop vendt hjem efter fem dages optagelser af slædepatruljen Sirius i Nordøstgrønland

27-årige Navarana Lennert, slædekusk fra Sisimiut, er netop vendt hjem efter fem dage i Daneborg i Nordøstgrønland, hvor et filmhold fra Sisimiut har filmet hendes besøg hos slædepatrujlen.

Ifølge filmholdet er det forhåbentlig første kapitel af en spændende fortælling om slædehundens brug i Arktis, som skal dokumenteres i en film.

- Hun har selv en drøm om at blive en mere erfaren slædekusk og har besøgt Slædepatruljen Sirius for at opleve, hvordan de arbejder med slædehunden og kører hundeslæde.

Det skriver filmholdet bag den kommende dokumentarfilm i en pressemeddelelse.

Se billeder: Iluliarmiut klar til Avannaata Qimussersua

Fulgte et slædeholds forberedelse
Navarana Lennert mødte slædehold 7, som blandt andet viste, hvordan holdet forbereder sig på en op til tre måneder lang tur, og hvilket udstyr de benytter.

- Slædekuskene i slædepatruljen Sirius har et meget nært samarbejde med deres hunde og er virkelig gode til at styre dem. Hundene får masser af omsorg og kæl, holdes i god foderstand, og patrujlemændene er i direkte kontakt med en dyrlæge, hvis en hund skulle blive skadet eller utilpas under de månedlange togter i Nationalparken, fortæller Navarana Lennert.

Læs: Dokumentarfilmen Arfernat skal endelig på landsturné

Inuitisk dokumentarprogram om slædehunde
Navarana Lennert blev under sit besøg hos slædepatrujlen Sirius fulgt af et filmhold, som netop nu søger midler til at fortsætte optagelser om den inuitiske hundeslædekultur i Tjukotka, Alaska og Canada samt i Grønland.

Det er Johannes Ujo Müller, der står for instruktion, mens Pipaluk Lykke Løgstrup fra produktionsselskabet Nebula står for produktionen og idéen bag projektet.

- Takket være samarbejde med Arktisk Kommando er rejsen faldet på plads, lyder det fra filmholdet.

Nebula er et enkeltmandsfirma i Sisimiut, der laver kulturprojekter. Nebula har blandt andet lavet fotobogen Isi/Øje/Eye.

Powered by Labrador CMS