forskning

Se fotos: Moskusokser overrasker zoologer

Det har overrasket zoologerne i et forskningsprojekt, at moskusokser bevæger sig så meget.

Billederne er taget fra sidste års ekspedition, hvor moskusokser blev udstyret med gps. Lars Holst HansenDet er et barsk klima moskusokserne holder til. Lars Holst HansenGps-halsbåndet er ved at blive påmonteret. Lars Holst HansenBisserne tjekkes Lars Holst HansenMens dyret er bedøvet, sørger forskerne for, at dyret får ilt. Lars Holst Hansen

I dag er 10 moskusokser udstyret med et gps-halsbånd, der sender data hjem til forskerne i København, og det viser sig, at dyrene bevæger sig 800 til 1000 kilometer på et år. Det sker inden for en radius af 40 kilometer fra det sted, hvor de fik påmonteret gps-udstyret.

I bevægelse hele døgnet

- Om sommeren bevæger de sig næsten 24 timer i døgnet, men de er også meget aktive om vinteren, forklarer zoolog Mikkel Stelvig fra Zoologisk Have i København.

Han er netop i gang med at pakke udstyr til en ny ekspedition til Ittoqqortoormiit ved Zackenberg ikke langt fra Daneborg sammen med fem andre forskere. Deres opgave bliver at udstyre yderligere 17 moskusokser med gps-udstyr.

- De er næsten i konstant bevægelse. Hastigheden er dog ikke så stor, men de bruger en væsentlig del af døgnet på at bevæge sig. Det tyder altså på, at de er nødt til at bevæge sig rundt for at få adgang til den lille mængde vissen vegetation, der kan graves frem under sneen, forklarer Mikkel Stelvig og tilføjer:

Afhængig af næring hele tiden

- Moskusoksen er drøvtygger og er afhængig af en velfungerende vomflora, der skal have næring hele tiden. Hvis moskusokserne ikke spiste gennem hele vinteren og kun tærede på de opbyggede fedtreserver, så ville vommens omsætning af plantemateriale gå i stå og ville være næsten umulig at få gang i igen.

Forskernes viden om moskusoksernes vandringer og deres indvirkning på vegetationen skal bruges til at modellere nogle af de mulige konsekvenser af klimaforandringerne.

- Så udover at gøre os klogere på, hvordan moskusokserne klarer vinteren, kan det give os en viden om, hvordan vi bedst kan forvalte naturressourcerne i nationalparken, hvor moskusoksen er en vigtig brik, forklarer Mikkel Stelvig om ekspeditionen.

Kommer på mandag

Forskerne – tre fra Aarhus Universitet og tre fra Zoologisk Have – starter ekspeditionen den 25. september til Kangerlussuaq og har fået støtte fra Frimodt-Heineke Fonden.

Se fotos fra sidste års ekspedition herunder:

Powered by Labrador CMS